Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 2. oktober 2020
Svarnummer:
162

Indsendt af

Margrete Johansen

Virksomhed / organisation

Margrete Johansen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Min glæde ved at have fri natur, ganske tæt på mit hjem, er svær at beskrive med få ord. Naturen er ganske enkelt nødvendig for min mentale og fysiske sundhed. Som snart 70-årig, elsker jeg mine daglige strejfture med masser af oplevelser på Amager Fælled. Vi er mange, sommetider for mange, som bruger vores Fælled med respekt og glæde. Byggeri af et nyt kvartér vil belaste den yderst sårbare biotop, som vi værner om og holder så meget af. Dels er der selve byggeriet, som vil ødelægge livsbetingelserne for flere sjældne og truede arter fra både plante og dyreriget. Dels er der den øgede belastning med endnu flere brugere, på et formindsket areal. Løbere, cyklister, hundeluftere - mennesker som, ikke nødvendigvis har forståelse for det skrøbelige miljø de færdes i. Jeg vil, på det bestemteste frabede mig byggeriet på Amager Fælled. Lad os i stedet finansiere det man ville bruge kapitaliseringen af Amager Fælled til, med de hensatte midler, vi har til rådighed. BEVAR AMAGER FÆLLED - HELE AMAGER FÆLLED!