Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 20. juli 2020
Svarnummer:
49

Indsendt af

Lotte Molsing

Virksomhed / organisation

Dansk Klatreforbund

Postnr.

2605

By

Brøndby

Høringssvar

Klatrefaciliteter i Tunnelfabrikken.

København mangler faciliteter til at klatre. Dansk Klatreforbund har samarbejdet med mange klatreklubber og frivillige i fælleskab med kommuner, fonde og andre interessenter om nyskabende faciliteter, der giver mulighed for klatring. Idrætten er i udvikling - ikke bare i Danmark, men i hele verdenen. Dansk Klatreforbund kan se en vækst på knap 25 % i vores medlemstal - og klatring er derfor en af de idrætsgrene med størst vækst sammenlignet med andre idrætsforbund.

Behovet er stort, og i flere af hovedstadens klubber er der lange ventelister for at få lov at blive medlem. Dansk Klatreforbund kan stille ressourcer til rådighed omkring udvikling af faciliteter i Tunnelfabrikken og kan yde rådgivning om brugbare klatrefaciliteter til gavn for mange københavnere. 

Vi vil invitere flere engagerede klatrere fra hovedstadens klubber og enkeltpersoner, som kan give et bidrag til Københavns Kommune og projektet i Tunnelfabrikken. I kan i samarbejde med os få en gruppe, der arbejder på tværs af flere, og som alle ønsker at kunne klatre i Tunnelfabrikken. 

Dansk Klatreforbund foreslår både højvæg - på omkring 15 meter og bouldervægge i et større areal til gavn for mange aktive på samme tid. Vi håber, at der vil kunne skabes plads til både børn, unge og voksne med en idræt, der samler borgere på tværs af alder og køn. Særligt ser vi, at klatring formår at få unge i gang med at bevæge sig i en ny form for fællesskab i aktive træningsmiljøer på tværs af niveau.

Andre har givet høringssvar, som også omhandler klatring. Som forbund er vi meget glade for at se flere har budt ind med forslag, som går i spænd med forbundets idéer, og vi håber at kunne bidrage med idéer til det spændende projket i Tunnelfabrikken.