Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 2. december 2019
Svarnummer:
10

Indsendt af

Tove Grasten

Postnr.

1610

By

København V

Høringssvar

28.11 -2019 Vedr. Kalvebod brygge skybrudstunnel - Fokus på byggeplads ved Skt. Jørgens sø Sagsnummer: 2018-0238144 HØRINGSSVAR FRA BEBOERE I EJENDOMMENE GAMMEL KONGEVEJ 31 OG BAGERSTRÆDE 9 Vi skal hermed afgive høringssvar i forhold til miljøkonsekvenserne af ovennævnte projekt. Idet langt hovedparten af de forventede påvirkninger stammer fra anlægsfasen, er der i svaret særlig fokus på denne. Generelle betragtninger: -koordination Vi har generelt en stor bekymring for manglende koordinering med Skt. Jørgens Sø projektet og vil opfordre til at disse projekter sammentænkes allerede nu. F.eks. vil der i tilfælde af det foretrukne scenarie 3 eller 4 for Skt. Jørgens sø skulle etableres tilslutningsværker til Kalvebodstunnellen. Dette er ikke afspejlet i den nuværende projektplan og der er derfor stor risiko for, at der efterfølgende skal opstartes nye arbejder. For at reducere den samlede miljøpåvirkning bør beslutninger, projektering og gennemførsel for de to projekter samordnes langt bedre. Givet det lange tidsperspektiv i Skybrudsplanen bør en evt. resulterende forsinkelse være at betragte som et mindre problem - Økonomisk set bør en samordning også give besparelser. -Overordnet udførsel Der bør undersøges om man kan udføre projektet udelukkende med tunnelboring fra Kalvebod brygge projektet. Fordelene ved dette vil være store og bør undersøges reelt. - Skønnes at ville medføre mindsket behov for byggepladsanlæg på såvel Halmtorvet som ved Skt. Jørgens sø. - Vil i betydelig grad reducere støj og vibrationspåvirkninger og negativ påvirkning af omgivelserne i øvrigt. - Vil gøre det muligt at sejle alt den udborede jord direkte til opfyldning ved Lynetteholmen – derved vil en hel del lastbilstrafik og CO2-udledninger blive sparet. - Behovet for en større byggeplads ved Kalvebod brygge kan let imødekommes og vil genere langt færre beboere og erhvervsliv end det foreslåede projekt. -Støj og luftforurening Københavns Kommune har nyligt vedtaget en plan om at reducere CO2 udledningerne mv fra anlægsarbejder. Dette ses på ingen måde afspejlet i projektet, der er helt traditionelt udført. Skal Københavns Kommune leve op til egne målsætninger er projektet her en oplagt lejlighed til at komme i gang -ikke mindst når det netop er for at afbøde klimaforandringerne af projektet gennemføres. Der kan peges på følgende muligheder for forbedringer - Skærpe normen for lastbilers og andre entreprenørmaskiners udledning. Der stilles kun krav om Euro 4 hvilket ikke er ambitiøst. Der vil hermed kunne anvendes forholdsvis gamle lastvogne hvilket generelt øger både udledninger og støj. - Krav om anvendelse af elektrisk materiel i stedet for dieseldrevet. Der kan her f.eks. peges på kranen, der skal hejse tunnelmuck op om natten bør være elektrisk, ligesom også presseværket til at indføre tunnelringe bør være det. - Der bør ikke bores om natten bortset fra den kritiske strækning under Det nye Teater - Det vil i høj grad mindske beboerstøjgener at der ikke skal ske servicering af boremaskine og optagning af tunnelmuck om natten. En forlængelse af anlægsperioden er langt at foretrække. -Fysiske skader ved støj (se også under specifikke bemærkninger) Der henvises løbende I Miljøvurderingsrapporten til WHO, men der er ikke en lægelig vurdering af det konstante støjniveau på 70 decibel over længere perioder. Der er mange ældre og selvstændige i området herunder de ansatte i butikker og restauranter. Disse grupper er meget udsatte for fysiske følger ved vedvarende støj og i værste fald alvorlige hjertesygdomme, som støj er mest skyld i ifølge WHO. -Klimabelastning Det bemærkes med en vis forundring - ikke mindst givet baggrunden for projektet - at der ikke gøres rede for hvordan klimabelastningen ved selve projektet kan minimeres. Dette er ellers en målsætning for Københavns Kommune bl.a. fremhævet af overborgmesteren på den nylige C40 konference i København. En reduktion af klimabelastningen kunne blandt andet søges opnået gennem klimavenlige arbejdsmetoder (transport, elektriske materiel i videst muligt omfang) samt anvendelse af klimavenlig beton. -Økonomisk kompensation I modsætning til metroprojektet forudses ikke økonomisk kompensation til særlig udsatte naboer under den givne anlægsbestemmelse. Dette er uacceptabelt da projektets længde og gener vil påvirke et mindre antal erhvervsdrivende i betydelig grad. Det er ikke rimeligt at de alene skal bære byrden for kollektivets behov. - Der bør derfor på grundlag af en konkret vurdering kunne tilbydes erstatning. For ejendommen Gammel Kongevej 31 kan forudses betydelige gener for butik i gadeplan samt for restaurant i Bagerstræde 9, der er afhængig af udeservering. Specifikke bemærkninger (se under fysiske skader ved støj). -Støj Vi er uenige i at de beregnede støjbelastninger kan klassificeres som moderate - De er ifølge vores opfattelse væsentlige. Der er i modelberegninger angivet støjniveauer på 70+ DB målt på facaden på ejendommen Gammel Kongevej 31 i en længere periode. Der er også en periode på 90 dage med støjende arbejder om natten, og det skal her bemærkes, at flere af lejlighederne har soveværelser som vender mod byggepladsen. For at afbøde og reducere konsekvenserne af dette foreslår vi følgende: - At bygherre reducerer støjniveauet til MAX 60 decibel og 40 decibel weekender og aftener. - At bygherren opsætter støjmålingsudstyr på facaden af Gl Kongevej 31 og Bagerstræde 9 ved 2. sals højde, så det løbende kan dokumenteres om reglerne overholdes af entreprenøren. - Udpege en kontaktperson for dialog omkring støj. - Reducere støjniveauet gennem stærkt øget anvendelse af elektrisk udstyr og elimination af tomgang for dieseldrevet udstyr og lastbiler. - Varsle særligt støjende arbejder mindst en uge i forvejen a.h.t. planlægning af aktiviteter hos beboerne. - Indskrænke den støjende del af byggeperioden til kl. 9-16 på hverdage. -Vibrationer Vi mener der er betydelig risiko for at vibrationer og ændrede grundvandsforhold fører til sætninger og revner i ejendommen -som i øvrigt er bevaringsværdig:3. Vi ønsker derfor: - at bygherren for begge ejendomme sikrer meget nøje uvildig opmåling og fotodokumentation af facader både udenfor og indenfor i de enkelte lejligheder på alle etager, i opgang og i kælder. Herunder må der ske en indvendig fastlæggelse af evt. tidligere opståede sætninger, som har været uoprettelige, så vi kan sammenligne med evt. nye skader. - Denne dokumentation bør stilles til rådighed i kopi for ejendommens bestyrelse og beboere. - At der bliver taget højde for, at der på sigt kan opstå sætningsskader pga. ændrede grundvandsforhold. - At der opsættes vibrationsmåler, som kan aflæses af ejendommens beboere i den relevante anlægsperiode. - At bygherren dækker sagsomkostninger i forbindelse med tvister om genopretning. Høringssvar fra beboere og forretninger i ejendommene Gammel Kongevej 31 og Bagerstræde 9: Annie og Helmut Lueken, Gl. Kongevej 31, 1.th. Sofia Claro og Lars Graugaard, Gl. Kongevej 31, 2. tv. Tine og Peter Sommer, Gl. Kongevej 31, 2. th. Kirsti Sparrevohn og Niels-Henrik Haastrup, Gl. Kongevej 31, 3.tv. Jette Faurschou, Gl. Kongevej 31, 3. th. Tove og Regner Grasten, Gl. Kongevej 31, 4 tv. Steffen Jensen, Gl. Kongevej 31, 4. th. Dorte Meyer, Gl. Kongevej 31, 5 tv. Gina Ginelli og Marc Hansen, Gl. Kongevej 31, 5. th. Jupiter Cykler, Gl. Kongevej 31, st. Restaurant Mangia, Bagerstræde 9, st. Fam. Nguyen, Bagerstræde 9, 1. Agnethe Christensen og Sören Floderus, Bagerstræde 9, 2. Rie Mørck og Tim Eriksen, Bagerstræde 9, 3. Anna og Povl E. Overgaard, Bagerstræde 9, 4.