Afgrænsning af miljøkonsekvensrapport for Vejlands Kvarter på Amager Fælled
Høringstype
Område
Tidsperiode for høringen
Sagsnummer
Byudviklingsselskabet Vejlands Kvarter har den 22. oktober 2019 indsendt en VVM-ansøgning om et udviklingprojekt for en del af Amager Fælled til boliger, en folkeskole, daginstitutionspladser, et plejehjem, caféer mv. Udviklingsselskabet har valgt at gennemføre en frivillig miljøkonsekvensvurdering for området.
Inden miljøkonsekvensrapporten bliver udarbejdet af bygherres rådgiver, indkaldes der med denne høring om bemærkninger til afgrænsning af miljøkonsekvensvurderingen. Det kan f.eks. være bemærkninger til, hvilke miljøpåvirkninger, der skal indgå i vurderingen samt viden om lokale forhold der skal tages hensyn til i miljøkonsekvensrapporten.
Miljøkonsekvensrapporten skal belyse de væsentlige miljøkonsekvenser afledt af projektet. I høringsfolderen og udkast til afgrænsningsnotat redegøres for de miljøparametre Københavns Kommune vurderer miljøkonsekvensrapporten skal belyse nærmere.
Har du bemærkninger til afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten så indgiv dine bemærkninger senest 20. december 2019.