Høringssvar vedrørende Lindholmsvej 18 - lokalplan 588

Oprettet: 10. oktober 2019
Svarnummer:
6

Indsendt af

Benedikte

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Som direkte nabo til skolen har jeg/vi mange bekymringer ift. planer om udbygning af skolen: 1. Åben skolegård Hvis legepladsen gøres offentlig udenfor skolens åbningstid vil det øge støjgener for alle naboer/genboer. Legepladsen vil blive samlingssted for børn og unge med dertilhørende problematikker om støj, ballade, svineri osv. Især i sommerhalvåret vil generne være store, hvor vi naboer er mere i egne haver. Det er også i sommerhalvåret at der kan komme ekstra larm fra børn og unge som samlet og evt. fester om aften/weekenden. Hvem er ansvarlige for ro og orden samt forsikring udenfor skoletiden? 2. Den nye bygning Som byggeplanerne er fremlagt på nuværende tidspunkt, vil vi opleve mange gener ved tilbygningen: a. Bygningen er 8 m høj op mod vores grund/skel (ca. kun 3 m fra skellet jvf. tegning 5). Stemmer dette overens med bygningsreglementet? b. Vindue, udvendig trappe, tagterrasses samt glasgang fra gammel til ny bygning vil give frit udsyn til hele vores have/terrasse/hus. Det vil være yderst generende. Der vil være væsentlige indbliksgener i forhold til vores nabogrund – jvf. bygningsreglementets helhedsvurdering. c. På nuværende tidspunkt har vi grønt udsyn fra vores grund, da vi i dag har udsyn til 6 store grønne træer i samme højde med den eksisterendes bygning. Disse træer betragter vi som at have i lige høj grad bevaringsværdig-, kultur og naturmæssig værdi i en lokalplan. Men disse træer er ikke en del af dokumentationsgrundlaget eller tegningerne i forslag til lokalplan Lindholmsvej 18. Det under mig at alle træerne på grunden ikke fremgår af tegning 7B. Det forekommer mig som at være at alle træer som står i vejen for bygningen ikke har lige stor bevaringsværdig-, kultur og naturmæssig værdi i en lokalplan. Hvem har udpeget de bevaringsværdige træer, Bygherrer, byggerådgiver eller kommunen? Det virker meget belejligt at nogen har udpeget alle bevaringsværdige træer på grunden som værende dem som ikke står i vejen for byggeriet. Er det derfor man på tegning 7b har udpeget 8 bevaringsværdige træer som ikke er i vejen for byggeriet? d. Alt grønt udsyn vil forsvinde i den retning for os. Dette stemmer ikke overens med Københavns kommunes ideologi om at gøre KBH grønnere. e. Da det er store planer skolen har, vil byggeprocessen tage lang tid og hertil kommer gener i form af tunge køretøjer, larm, støv m.m. f. Vi har haft en ejendomsmægler ude for at få deres vurdering af de nye planer i forhold til vores husværdi. Her var de helt tydelige med at byggeplanerne, den nye bygning og den åbne skolegård vil sænke vores husværdi. Dette er en økonomisk forringelse, som vi ikke kan frasige os. Er der indtænkt kompensation til naboerne? g. Hvis byggeplanerne godkendes og udføres, hvor sikre kan vi så være på, at tegninger, mål , skyggediagrammer osv. overholdes? Byggeplanerne i forslaget til lokalplanen Lindholmsvej 18, giver ikke svar på hvor stor en bebyggelsesprocent skolen vil komme op på med den nye bygning, hvor meget vil elevtallet stige (dermed også støjgener) og hvad betyder ”åben skolegård” helt præcist. Vi finder materialet mangelfuldt. Alt i alt er vi utilfredse med planerne og meget bekymrede for om der lyttes nok til naboer/genboer i området.