Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Kunstgræsanlæg på Bavnehøj Idrætsanlæg
Høringstype
Område
Tidsperiode for høringen
Sagsnummer
Kultur- og Fritidsforvaltningen har ansøgt om at etablere et nyt kunstgræsanlæg til organiseret klubfodbold på Bavnehøj Idrætsanlæg. Projektet med kunstgræsbanen vil erstatte den eksisterende fodboldbane med græs. Kunstgræsbanen ønskes benyttet alle ugens dage inden for tidsrummet 7-22 hele året. Der etableres et LED-lysanlæg med 6 stk. 18 m høje rørmaster omkring banen.
Teknik- og Miljøforvaltningen har den 12. dec. 2018 afgjort, at kunstgræsbaneprojektet er VVM-pligtigt. Inden etablering og drift skal projektet derfor gennemgå en miljøkonsekvensvurdering.
Indtil den 15. maj 2019 kan du komme med dine bemærkninger til, hvilke miljøforhold og undersøgelser, som bør indgå i den miljøkonsekvensrapport, som bygherre skal i gang med at udarbejde. Læs mere i vedlagte høringsfolder.
Miljøkonsekvensrapporten skal indeholde en beskrivelse og vurdering af de miljømæssige konsekvenser der kan forventes ved en opgradering af eksisterende græsbane til kunstgræsbane på Baunehøj Idrætsanlæg. Det er Teknik- og Miljøforvaltningens vurdering, at miljøpåvirkningerne fra det konkrete projekt kan forventes at være knyttet til støj, lys samt håndtering af overfladevand. Disse miljøparametre vil blive undersøgt nærmere i den kommende miljøkonsekvensrapport. Læs mere i vedlagte afgrænsningsnotat.