Høringssvar vedrørende Holmen II tillæg 4 - lokalplan 331-4 med kommuneplantillæg
Oprettet:
4. april 2019
Svarnummer:
39
Indsendt af
Hanne Selnæs og Martin Breum
Postnr.
1436
By
København K
Høringssvar
Vi er beboere på Halvtolv, hvor flere har haver og altaner, som vi særligt har glæde af om sommeren efter arbejdstid, når solen står lavt i vest.
Netop mod vest ønsker kommunen nu at rejse et 18 meter højt og massivt Basecamp-byggeri, som vil kaste en lang og bred skygge – ikke kun i de lejligheder der ligger tæt på det kommende byggeri, men i adskillige haver og på altaner i andelsforeningen Halvtolv.
Vi tilslutter os derfor fuldt ud Andelsforeningen Halvtolvs indsigelse, og meget konstruktive ændringsforslag, og bakker også op om alle de andre høringssvar vedr. det massive og alt for høje byggeri ovenpå Basecamp. Høringssvar som kommune og bygherre da også sagtens kunne se fornuften i i første omgang, men som forvaltningen nu af uransagelige årsager har valgt at se bort fra.
Vi stiller os derfor uforstående over for den kovending, kommunen har foretaget i denne sag, og ser frem til, at politikere og forvaltning igen kommer til fornuft og undlader at bygge 2,5 etager nybyggeri ovenpå Basecamp.