Høringssvar vedrørende Holmen II tillæg 4 - lokalplan 331-4 med kommuneplantillæg
Oprettet:
1. april 2019
Svarnummer:
26
Indsendt af
Lena Bendix Madsen
Virksomhed / organisation
p.v.a. Grundejerforeningen for Holmens Gamle Bådeværft
Postnr.
1437
By
København
Høringssvar
Center for Byplanlægning d. 29. marts 2019
Njalsgade 13
Postboks 348
1503 København V København K.
Indsigelse mod forslag til tillæg nr. 4 til Lokalplan nr. 331 Holmen II
På vegne af Grundejerforeningen for Holmens Gamle Bådværft fremsendes hermed indsigelse mod:
• Hotelbyggeriet.
Grundejerforeningen er betænkelig ved hotelbyggeriets tætte placering mod Proviantmagasingraven. Det store bygningsvolumen er dominerende i højde og omfang og vil visuelt og delvis fysisk lukke af for den offentlige passage langs kanalen. Vi foreslår, at bygningen trækkes tilbage, så der kan sikres en åben passage.
• Basecamp.
Grundejerforeningen stiller sig kritisk overfor det foreslåede boligbyggeri oven på Basecamp. I lokalplan nr. 331 for Holmen II, står der, at ”ny bebyggelse skal fremstå med en arkitektonisk kvalitet, der modsvarer områdets høje standard”, og at ”Bebyggelsen skal fremstå i et nutidigt arkitektonisk formsprog, som med hensyn til dimensionering, proportionering, facade- og tagudformning samt materialevalg tager udgangspunkt i de hovedtræk, der er særligt identitetsskabende for den eksisterende bebyggelse”.
Vi mener at det store bygningsvolumen, som her er foreslået, ikke lever op til ovennævnte krav.
En ny bebyggelse skal kunne noget mere end blot, at danne den fysiske ramme om boliger. Den skal også tilføre nye kvaliteter til området som helhed, og derved give noget tilbage til lokalområdet.
Det mener vi ikke, at den foreslåede bebyggelse giver mulighed for.
Boligbebyggelsen oven på Basecamp er dominerende, i højde og omfang. Bebyggelsen lukker sig mod den eksisterende bebyggelse, ligesom den skygger for det eksisterende boligbyggeri, og kvalificerer sig derfor ikke i samspillet mellem ny og eksisterende bebyggelse.
Vi vil anbefaler, at man følger bygherrens foretrukne løsning, og etablerer en enkelt etage til erhverv oven på Basecamp.
Vi savner i øvrigt en angivelse af bygningshøjder på de foreslåede nye bebyggelser i lokalplanen.
Venlig hilsen
Lena Bendix Madsen, arkitekt
G/F Holmens p.b.v. Jørgen Wegeberg, formand