Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Hjørnestenen II - lokalplan nr. 576
Oprettet:
5. januar 2019
Svarnummer:
8
Indsendt af
Ulla Mathiasen
Postnr.
2720
By
Vanløse
Høringssvar
Vanløse Alle/Apollovej ser jeg klart som et område der burde være grønt og kunne opsuge regnvand i stedet for bebyggelse - når først det regner i de mængder det er startet på, kunne det være perfekt, med flere opsamlingssteder i Vanløse, vi har ikke brug for flere høje bebyggelser. Der er lige bygget 3-tager på hjørnet Katrinedalsvej/Vanløse Alle, hvor en del unge mennesker er flyttet ind i ungdomsboligerne. Os, som er de nærmeste naboer kan tydelig mærke ændring af larm om natten og flere ungdomsboliger, gør ikke Vanløse mere attraktivt for børnefamiliene og alle de ældre, der allerede er i området, da her findes mange små lejligheder. At der påtænkes at bygges så højt på grunden hører ikke hjemme i det ellers så charmerende Vanløse. Det er rigeligt at vi har fået Kronen, som er både klodset og skæmmer vores hyggelige bydel.
Derfor er min opfordring enten at bevare området, som et grønt område eller bygge i samme højde som nu, af hensyn til de omkringliggende bygninger og sørge for 3 og 4 værelses lejligheder til familier - helt klart med P-kælder, da pladserne nærmest er forsvundet i bybilledet. P.t. er der ungdomsboliger i Kronen og det nye byggeri på Katrinedalsvej og rygtet lyder om flere i baggården bag lagkagehuset på Jernbane Alle, hvilket er uhørt for os der så har dem på 3 sider af vores bebyggelse.
Jeg appellerer kraftigt til, at man tager disse svar alvorligt. På baggrund af ovenstående foreslår jeg, at der på den pågældende grund kommer et byggeri, som i højden svarer til det eksisterende og indeholder såvel familie- som ældreboliger til en pris almindelige borgere kan betale.