Høringssvar vedrørende Husumforbindelsen

Oprettet: 31. oktober 2018
Svarnummer:
13

Indsendt af

Søren Gisselmann

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Krydset Husumvej/Korsager Allé er stærkt trafikkeret i morgen- og eftermiddagstimerne, og udsynet er meget begrænset. I tillæg hertil kan man ofte opleve bilkø helt fra krydset ved Føtex forbi Korsager Allé, hvilket blokerer for passage på tværs af Husumvej. Samtidig er der desværre en tendens til, at flere bilister kører stærkt på Husumvej, både før og efter lyskrydset ved Kildebrøndevej. Det bør derfor kraftigt overvejes at oprette lysregulering i dette kryds, så cyklister og gående kan krydse Husumvej i tryghed.