Høringssvar vedrørende Amager Strandpark - lokalplan 590
Oprettet:
28. oktober 2018
Svarnummer:
16
Indsendt af
Ulla Kierkgaard
Postnr.
2300
By
København S
Høringssvar
Nej tak til mere byggeri og flere parkeringspladser
Amager Strandpark er et dejligt område for alle bygens borgere og for os der bor i de nybyggede områder på Amager, hvor hver en m2 er bebygget, er stranden et nødvendigt åndehul.
Selv om stranden er kunstigt anlagt, er der ved at komme et dyreliv, der er sjovt at undersøge og det er dejligt at få vind i håret. Stranden skal blive ved med at være en kontrast til byen, et område der er noget andet, kan noget andet. Der skal ikke bygges mere. Vi har brug for luft, plads, natur og områder, der ikke er designet til én bestemt sports-aktivitet. Lad nu børn og voksne selv finde på, hvad de vil lave i et område. Det kan vi godt finde ud af.