Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 30. september 2018
Svarnummer:
41

Indsendt af

Marianne Bigum

Virksomhed / organisation

Folketingskandidat SF

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Fokus på affaldsminimering og cirkulært forbrug Cirkulær økonomi er mere end blot genanvendelse og at skabe sekundære råvarer af høj kvalitet, som kan bruges i nye produkter. Det handler også om et nødvendigt systemskifte mod en bæredygtig klode, og generelt at afkoble væksten fra ressourceforbrug og miljøpåvirkninger. Det mest miljørigtige affald er det, som slet ikke skabes. Det billigste affald at indsamle og håndtere, er det som slet ikke dannes. Københavns kommune bør derfor i tillæg til de andre udmærkede temaer og initiativer i RAP2024 have yderligere et tema, som fokuserer på affaldsminimering og cirkulært forbrug og målsætningerne suppleres med en målsætning om, at der overordnet skal genereres mindre affald (per indbygger og per virksomhed) i København. Forbrugerfokus RAP2024 har fokus på at gøre det nemmere for borgerne at bytte frem for at købe nyt og dermed forlænge aftjente produkters levetid. Men planen har ikke fokus på simpelthen at reducere forbrug. Et reduceret forbrug vil være givende både for miljø og den enkelte, og er absolut nødvendigt hvis vi skal have reel affaldsminimering, mindre ressourceforbrug og knække forbrugskurven, som de sidste mange år har været stigende. RAP2024’s indsats 5.2 ønsker at give børn og unge grundlæggende ressourcebevidsthed, hvilket er meget vigtigt. Men hvad med resten af Københavns borgere? Vi skal da også have øget vores ressourcebevidsthed. Dette mangler jeg fokus på. Dette kunne fx gøres gennem kampagner, men det kunne også være gennem samarbejde med Lokaludvalgene, informationssamarbejde med det Københavnske foreningsliv eller lignende. En sådan indsats vil tjene til formålet at øge borgerbevidstheden om, at man måske kan klare sig med mindre, og introducere Københavnerne for konceptet dematerielt forbrug, hvilket eksempelvis kunne være at bruge penge på byens mange kulturelle tilbud frem for materielle ting. Vi løber hurtigere og hurtigere, for at købe ting vi ikke har brug for, med penge vi enten ikke har eller har brugt dyrebar tid på at tjene. Hvis vi reducerede vores forbrug en smule, kunne vi udover at hjælpe miljø og klima måske få et lykkeligere liv med tid til andre ting? Virksomhedsfokus Hvor kommer det Københavnske affald fra? Overvejende fra Københavnske virksomheder. Skal vi lykkes med at knække affaldskurven og vores ressourceforbrug, bør fokus derfor i lang højere grad være på de københavnske virksomheder, og på at understøtte disse i at levere løsninger og sælge produkter, som generer mindre affald. RAP2024 har fokus på virksomheders egen affaldssortering til genanvendelse og renere affaldsstrømme, men ikke på hvordan deres virksomhedsmodel omstilles til at bruge færre ressourcer og generere mindre affald både hos virksomhederne selv og den efterfølgende forbruger. I København kunne man fx gennem erhvervsaffaldsvejlederne og Københavns Erhvervshus, hjælpe Københavnske virksomheder med at blive affaldsminimerende og cirkulære. Københavns Erhvervshus er med i projekt Bæredygtig Bundlinje, som er er rigtig fint projekt, der giver 100 små- og mellemstore virksomheder i hele Region Hovedstaden hjælp til at udvikle en grøn forretningsmodel med bl.a. fokus på ressourceeffektivitet. Men cirkulære grønne virksomheder er fremtiden, og skal ikke reduceres til små niche virksomheder, men skal være normen og også omfatte de store virksomheder. Projektets tilgang skal derfor bredes langt mere ud, også til de virksomheder, som ikke allerede i dag har en grøn bevidsthed og interesse. Flere og flere af supermarkedskæderne arbejder med at gøre deres emballage genanvendeligt, men bortset fra ganske få supermarkeder (fx LØS Market eller Spidsroden på Nørrebro) har ingen endnu reelt fokus på at minimere emballageforbruget eller endog blive emballagefri. Ligeledes kunne man også med fordel have en særlig indsats overfor de mange af Københavns restauranter og spisesteder, som leverer take-away-løsninger eller serverer mad og drikke i engangsemballage eller på engangsservice. En erhvervsrettet indsats mod omstilling til genbrugsemballage og -service vil direkte betyde, at der genereres mindre affald i København. Ovenstående indsats kan muligvis ikke finansieres af hverken husholdings- eller erhvervstakster, men det bør undersøges og ellers finansieres på anden vis. Uanset hvad vil en affaldsminimerende indsats betyde besparelser på affaldsbudgetterne og ikke mindst være til fordel for miljø- og klima. Det kunne også understøttes politisk fx ved at kommunen stiller krav til at arrangementer i kommunale institutioner og på kommunale arealer ikke tillades at bruge engangsservice. Dette i sig selv vil stimulere grønne cirkulære virksomheder, som kan levere fx genbrugsplastikglas med pant på, som dem vi kender fra Tivoli