Høringssvar vedrørende Tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken 'Ørkenfortet' med kommuneplantillæg - Lokalplan nr. 183-3
Oprettet:
23. september 2018
Svarnummer:
11
Indsendt af
Kaj Munch
Virksomhed / organisation
E/F Løvens Gård & E/F Enhjørningens Gård
Postnr.
1402
By
København K
Høringssvar
Københavns Borgerrepræsentation har offentliggjort forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken med tilhørende forslag til kommuneplantillæg.
Hermed ønsker to ejerforeninger på Christiansbro, E/F Løvens Gård og E/F Enhjørningens Gård, at afgive høringssvar.
Vi tilslutter os de i forslaget indeholdte planer om at:
• fjerne den fæstningslignende mur ud mod Torvegade til fordel for åbne forretninger og barer mv.
• etablere en fodgængerforbindelsen fra Torvegade til havnepromenaden,
• etablere udadvendte aktivitet ud til promenaden.
Vi kan ikke tilslutte os følgende af de i forslaget indeholdte planer om at:
• øge den nuværende bebyggelsesgrad på 388 procent,
• etablere tilkørsel til det kommende hotel fra Strandgade,
• reducere parkeringskapaciteten i og omkring Ørkenfortet.
Vi ønsker at udtrykke vores betænkelighed ved:
• en forværring af de allerede kritiske trafikforhold i det befærdede Strandgade/Torvegade kryds,
• en forværring af parkeringsforholdene på Christiansbro, hvor parkeringskapaciteten allerede er utilstrækkelig.
Vi foreslår at:
• tilkørsel til det planlagte hotel sker fra Knippelsbrogade,
• der etableres forbud mod højresving ved udkørsel fra Knippelsbrogade til Torvegade,
• bygherren sikrer, at der som minimum ikke nedlægges parkeringspladser,
• der etableres en forgængerovergang over Torvegade på nordvest siden af Strandgade/Torvegade krydset,
• en tilbygget etage på Ørkenfortet udformes med en rejst konstruktion der svarer til taget på det overfor beliggende Udenrigsministerium,
• den ombyggede base ud mod Torvegade gøres smallere/indrykkes således at der skabes åbenhed og mulighed for beplantning,
• beplantningen ud for Ørkenfortet langs Strandgade øges.
I forlængelse af ovenstående finder vi behov for yderligere belysning af:
• tilkørselsforholdene til det planlagte hotel,
• sikring af et attraktivt og trafiksikkert byrum omkring Ørkenfortet, især i Strandgade,
• tiltag der reducerer støjmæssige og trafikale gener under ombygningen.
Med venlig hilsen,
Kaj Munk Bent Wigotski
Formand for E/F Løvens Gård Formand for E/F Enhjørningens Gård