Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Nuuks Plads II - lokalplanforslag

Oprettet: 9. maj 2018
Svarnummer:
403

Indsendt af

Rune Schlosser

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

I lokalplan 489 fra 2013, Lokalplan Nuuks Plads står der: "Københavns Kommunes arkitekturpolitik sigter mod at fremme byens egenart, byrum og urbane landskaber, bæredygtigt byggeri samt arkitektonisk kvalitet. Der er arbejdet med byrummets arkitektoniske kvalitet og egenart, herunder skala og proportionering". Højhuset på Nuuks Plads passer overhovedet ikke ind i denne formulering, og tager på ingen måde højde for områdets arkitektur. Samtidig virker det uhørt at placere et højhus i et område, hvor befolkningstætheden i forvejen er høj. Jeg er derfor modstander af dette projektet, og håber inderligt at det fjernes fra Lokalplanen, og at man rent faktisk lever op til det, man skrev i Lokalplanen i 2013.