Høringssvar vedrørende Nuuks Plads II - lokalplanforslag

Oprettet: 2. maj 2018
Svarnummer:
238

Indsendt af

Anders la Cour

Virksomhed / organisation

AB Jagtvej 12 / Rantzausgade 74

Postnr.

2200

By

Kønbenhavn

Høringssvar

Vi, AB Jagtvej 12 / Rantzausgade 74, har fulgt idéen/udviklingen omkring et højhus på Nuuks plads tæt, og har derfor en del bekymringer som vi gerne vil dele med jer: 1. Befolkningstætheden Flere mennesker i Københavns i forvejen tætteste befolkede bydel. Er der virkelig grønne område, skoler, daginstitutioner m.m. til de mange nye beboere som skal flytte ind i højhuset. Vi mener ikke at der kan eller skal presses flere mennesker ind på Nørrebro. 2. Cykel parkering på og omkring Nuuks plads I forvejen er der rigtig mange der cykler på Nørrebro og i gaderne, samt den kommende Metro station vil medføre endnu flere cykler og mangel på parkering. Et højhus vil i den grad belaste vores kvarter med endnu flere cykler, end der er plads og parkering til. 3. Biler i området I området hvor højhuset skal opføres, har vi i forvejen meget tung trafik fra både Jagtvej, Rantzausgade og især Ågade. Et højhus med børnefamilier vil medføre flere biler til bydelen, det kan ikke diskuteres. Er det virkelig fair for et i forvejen hårdt belastet område, at tilføre endnu flere biler, det mener vi ikke! 4. Byggerodet på Nørrebro (Nuuks Plads) Vi har nu levet med byggerod, larm og rystelser i over 5 år fra Metro byggeriet. Vi har intet imod by-udvikling, men vi har brug for fred og ro i området nu, ikke endnu en byggeplads. Vi håber at Københavns kommune vil tage denne klage til efterretning. Der er ikke plads, eller ønske om et højhus på Nuuks plads. Vi håber derfor I vil bruge jeres kræfter på at omdanne Nuuks plads til en åndhul istedet for overbefolket kaos. Vores indsigelse er også vedhæftet, hvor andelsforeningens beboere har meldt sig som afsender.