Oprettet: 16. april 2018
Svarnummer:
4

Indsendt af

Bruno Schwede

Virksomhed / organisation

Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe

Postnr.

1720

By

København V

Høringssvar

Supplerende høring – lokalplanforslag Den Hvide Kødby Da vi heller ikke i det supplerende lokalplanforslag kan se, hvilke tiltag til forbedring af miljøet der er foretaget, siden Den Hvide Kødby i 1991 blev tinglyst som affaldsdepot, der ikke må bebygges, skal vi endnu engang gøre opmærksom på det stærkt betænkelige i at bygge en skole på en fhv. gasværksgrund. For en god ordens skyld linker vi til vores tidligere høringssvar til forslag til lokalplan, Den Hvide Kødby: https://blivhoert.kk.dk/svar/svar-til-2016-0387376-af-bruno-schwede Endvidere har vi bemærket, at der i det supplerende lokalplanforslag åbnes mulighed for ”opførelse af nybyggeri til erstatning for FREDET … bebyggelse” (s. 4, højre spalte, §5, stk. 3). Sådan at luske en potentiel fjernelse af fredede bygninger ind ad bagvejen i en supplerende høring, synes vi ikke hører hjemme i en anstændig arbejdsgang. Desuden mener vi, at fredede og bevaringsværdige bygninger ikke bør ødelægges! På vegne af Vesterbro Trafik- og Byrumsgruppe Bruno Schwede Formand