Foto af lokalplanområdet Vejlands Kvarter

Forslag til tillæg nr. 8 til Spildevandsplan 2008

Høring om forslag til tillæg nr. 8 til Spildevandsplan 2008

Høringsfrist:

22. maj 2018
Indsendt af:
Brønshøj-Husum Lokaludvalg
Dato: 22. maj 2018
Svarnummer:
8
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Brønshøj-Husum Lokaludvalg
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
I tillæg nr. 8 indgår 3 lokationer i Brønshøj-Husum Lokaludvalgs område, nemlig lokalplansområderne Store Torv, Lille Torv og Gadelandet III. I alle 3 tilfælde drejer det sig om krav om separatkloakering i forbindelse med større nybyggerier. Ved separatkloakering menes, at der etableres to ledningssystemer, et til husspildevand og et til regnvand (tag- og overfladevand (vejvand)). Lokaludvalget mener, det er vigtigt at regnvand fra tage og befæstede områder afledes lokalt, i dette tilfælde til Fæstningskanalen og Utterslev Mose. Overløbsbygværket U11 ved Bystævnet forårsager forurening af Fæstningskanalen med regnvandsfortyndet kloakvand. Kvaliteten af Vestvolden som rekreativt område og kvaliteten af bynaturen lider voldsomt under disse overløb, der delvist stammer fra Tingbjergs kloakker. Etablering af den i tillægget, krævede separatkloakering vil være et lille skridt på vejen til at reducere denne forurening, forudsat at det adskilte spildevand og regnvand ikke som beskrevet i tillægget føres sammen igen i den eksisterende kloak, men at det opsamlede regnvand renses og ledes til Utterslev Mose, som med fordel kan modtage yderligere rent vand. Kan regnvandet med den foreslående separatkloakering ikke ledes til Utterslev Mose pga. forurening med vejsalt om vinteren, må der enten stilles krav om adskillelse af vej- og tagvand og/eller der må etableres mulighed for at lukke for regnvandet til Utterslev Mose i saltningssæsonen. Kommunen bør, hvis det på nogen måde er muligt, samtidig med at de berørte byggerier udføres, etablere denne udledning af regnvandet til Utterslev Mose. At vente med at etablere den til et senere tidspunkt vil efterlade bygherrer og beboere med den opfattelse, at kommunen stiller krav til byggerierne uden selv at påtage sig sin del af opgaven – en oplevelse, der svarer til, at man efter at have sorteret sit skrald omhyggeligt i diverse fraktioner får den opfattelse, at kommunen efterfølgende blander det hele sammen igen. Denne etablering af afledning af regnvand lokalt samtidig med udførelsen af de berørte byggerier passer samtidig godt ind i lokaludvalgets planer om et bynaturcenter med fokus på bl.a. bæredygtig håndtering af ferskvand i området. Med venlig hilsen Hans S. Christensen - Fmd. for Brønshøj-Husum Lokaludv
Læs høringssvar fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg
Indsendt af:
Vanløse Lokaludvalg
Dato: 22. maj 2018
Svarnummer:
7
Vedhæftede filer: 1
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Høringssvar vedr. tillæg til Spildevandsplan Vanløse Lokaludvalg har med interesse læst Tillæg nr. 8 til Spildevandsplanen 2008, og takker for muligheden for at afgive høringssvar i relation hertil. Af projekterne i Tillæg 8 har projektet KV53 Grøndalsparken især interesse for Vanløse Lokaludvalg. I Lokaludvalget er vi positive overfor, at projektet iværksættes, og at arbejdet med etablering af en forsinkelsesplads med en kapacitet på 47.000 m3 etableres i Grøndalsparken. Projektet skal ses i sammenhæng med forhandlinger med Frederiksberg Kommune – og med det store projekt for Damhusengen m.fl., som Lokaludvalget har udtalt sin støtte til. Her føres vandet fra Grøndalsparken via Damhussøen til Vigerslevparken. Dette hænger også sammen med vandet fra Harrestrup Å. Der er således ikke tale om, at vandet ”føres ud af Københavns Kommune”, som det er anført i papirerne, for vandet ender i Kalveboderne! Vanløse Lokaludvalg støtter et samlet projekt, der tager højde for samarbejdet mellem København, Frederiksberg og kommunerne ”opstrøms” for Harrestrup Å som en forudsætning. Lokaludvalget støtter fortsat etablering af en cykelsti i Grøndalsparken, der kan etableres samtidig med frilægning af Grøndalsåen, eller med løsningen for skybrudsvandet i KV53. Med venlig hilsen Bent Christensen Formand for Vanløse Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Vanløse Lokaludvalg
Indsendt af:
Jørgen Ullman
Dato: 18. maj 2018
Svarnummer:
6
Virksomhed / Organisation :
Haveforeningen Fremtiden
By:
København Ø.
Postnr.:
2100
Høringssvar Forslag til Tillæg nr. 8 til Spildevandsplan 2008 Forslag • At kloakledninger fra hver bygning i alle haver til den brønd der bliver etableret af Københavns kommune i hver have bliver en del af totalentreprisen som et tillægstilbud. Modsat kan vi risikere at det nogle steder ikke bliver lavet, da vores mange pensionister/efterlønsmodtagere og enlige ikke har råd til dette. • At udskiftning af brugsvandsrør fra vores fordeler brønd inde i haveforeningen til den brønd der bliver etableret i hver have bliver en del af entreprisen, som et tillægstilbud. Det vil være fornuftigt at dette sker samtidig med at der bliver kloakeret, så der ikke skal graves 2 gange samme sted. Det er ikke alle haveforeninger, specielt ikke de små, der har de fornødne midler, eller har økonomisk formåen til at opspare de fornødne midler på 5 år. Med venlig hilsen På vegne af Haveforeningen Fremtiden Formand Jørgen Ullman Rørsøstien 66 2100 København Ø. Haveforeningens adresse: Rørsøstien 4-70, 2100 København Ø. Mail: jorgenullman@hotmail.com Telefon: 3151 0200
Læs høringssvar fra Jørgen Ullman
Indsendt af:
Kgs. Enghave Lokaludvalg
Dato: 18. maj 2018
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 1
By:
Kbh SV
Postnr.:
2450
Se vedhæftede høringssvar fra Kgs. Enghave Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Kgs. Enghave Lokaludvalg
Indsendt af:
Bispebjerg Lokaludvalg
Dato: 18. maj 2018
Svarnummer:
4
Vedhæftede filer: 1
By:
København NV
Postnr.:
2400
se vedhæftede dokument
Læs høringssvar fra Bispebjerg Lokaludvalg
Indsendt af:
Amager Vest Lokaludvalg
Dato: 15. maj 2018
Svarnummer:
3
Vedhæftede filer: 1
By:
København
Postnr.:
2300
Se venligst uploadet høringssvar.
Læs høringssvar fra Amager Vest Lokaludvalg
Indsendt af:
Valby Lokaludvalg
Dato: 9. maj 2018
Svarnummer:
2
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Valby Lokaludvalg
By:
Valby
Postnr.:
2500
Valby Lokaludvalg har ingen indvendinger mod, at de nævnte projekter optages i et tillæg til spildevandsplanen. Se vedlagte høringssvar.
Læs høringssvar fra Valby Lokaludvalg
Indsendt af:
Nørrebro Lokaludvalg
Dato: 7. maj 2018
Svarnummer:
1
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Nørrebro Lokaludvalg
By:
København N
Postnr.:
2200
Se det vedhæftede høringssvar.
Læs høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg