Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Rabarbervej 10 -12

Oprettet: 19. december 2017
Svarnummer:
14

Indsendt af

Dorte Fænø Mondrup

Postnr.

2400

By

København NV

Høringssvar

Høringssvar vedr. ansøgning om byggetilladelse på Rabarbervej 2 og 10-12. Som borger i Københavns Nordvestkvarter, som nabo til det potentielle byggeri på Rabarbervej og som mor til to skolebørn er jeg dybt bekymret for og stærk modstander af det eventuelt kommende byggeri af nedenstående årsager: 1. Trafiksikkerhed 2. Mangelfuld nabohøring 3. Ingen plan for vandværket. ad1) Ændring af vejudlæg er - selvom der opføres et smalt fortov - stadig i strid med lokalplanens §4 Stk. 5. "Vej-, plads- og stiarealer skal udformes, så de tilgodeser alles færdsel på arealerne. " Den planlagte vendeplads vil udgøre et ekstremt farligt trafikpunkt, der ligger klinet op ad famillieboliger på den ene side og en plejeinstitution for personer med en udviklingshæmning på den anden side. Dette sammenlagt med en høj %-del af småbørnsfamilier på Jordbærvej, betyder et stort antal af små børn, personer med fysisk og psykisk handicap samt ældre, der alle er ekstra sårbare og udsatte i trafikken. Rabarbervej, Mandelvej og Jordbærvej er i forvejen udsat for tættere trafik end vejanlæggene er bygget til, da der siden bl.a. Københavns Kommunes Koncernservice har taget nabobyggeriet på Borupsalle 177 i brug, har, inden for i koncernservice åbningstid, været tæt pakket, med ulovligt parkerede biler på alle tre veje, samt på brandvejen og rundt om vandværksbygningen. ad2) Naboorienteringen og bilag på høringssiden er mangelfuld, idet der kun er vedlagt 6 tegninger af nybyggeriet i byggeansøgningen. Dertil kommer at beregninger af friareal, er ikke med, ej heller er ændringen i vejudlæg omfattet af høringen. Dette er stærkt kritisabelt, da netop trafiksikkerhed er den store bekymring, Jf. ovennævnte. ad3) Ansøger ønsker ikke at ombygge det bevaringsværdige vandværk, der forfalder yderligere. Dette er i strid med kommunens intentioner om at sælge vandværket SAMMEN med grunden for at få istandsat vandværket. Nu tillader TMF angiveligt ansøger kun at bebygge den grønne grund og lade vandværket forfalde. Det er i strid med politikernes ønske om at bruge vandværket. Ansøgningen er med andre ord ikke i overensstemmelse med den intention, der udtrykkes i lokalplanens §3 stk. 2 ”Den på tegningen viste bevaringsværdige bygning kan derudover indrettes til publikumsorienterede serviceerhverv,…samt andre udadvendte funktioner af social, kulturel og fritidspræget karakter.” Da ansøgningen ikke indeholder planer om, at vandværket anvendes til kulturelle formål, er det i strid med lokalplanen, særligt når vandværket alligevel inddrages i udregningen af bebyggelsesprocent i ansøgningen. Beboerfællesskabet på Jordbærvej er stærkt og engageret. Vi ønsker som aktive medborgere at bidrage kontruktivt til vores lokalområde, hvilket rækken af høringssvar også er et udtryk for. Vi ønsker at værne om de urbane åndehuller, som Vandværksgrunden er hér og vi er fastsatte på at bevare Nordvests mangfoldighed og særlige charme. Vi er således mange, der brænder for i samarbejde med Københavns Kommune og aktører i området (friskoler, ungdomsklubber, folkeskoler, NGO'er, frivillige ildsjæle, teatergrupper, idrætsforeninger, maker-spaces mv.) at udvikle Vandværket som områdets lokale platform for skabende fællesskaber, hvor børn, unge og ældre kan mødes på tværs af alder samt sociale og kulturelle skel - og derigennem mobilisere mere tryghed, livskvalitet og sammenhængskraft i et til tider udfordret Nordvest. Med ønske om lydhørhed og et godt nytår! Dorte Mondrup