Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Postgrunden - Lokalplan nr. 555 med kommuneplantillæg, VVM og miljørapport
Oprettet:
14. maj 2017
Svarnummer:
5
Indsendt af
Thomas Harder
Postnr.
1577
By
København V
Høringssvar
Projektet er stadig ikke godt. Højhusene er stadig et overgreb mod den karakteristiske flade skyline, der er en af Københavns vigtigste og mest definerende herlighedsværdier.
Bebyggelsen er stadig alt for lukket mod Bernstorffsgade/Rysensteen-kvarteret og fremstår trods forslagets ord om ”byparker” og offentlig adgang osv. stadig som et lukket, privat område, hvor byens borgere kan komme på besøg.
De foreslåede ”byrum” og åbne områder er underdimensionerede i forhold til bygningshøjderne.
Der bygges alt for stort i alt for kort afstand af Wencks Centralpostbygning.
Projektet skriver sig ind i de senere års række af katastrofalt skalasprængende overudnyttelser af byggegrunde i Indre By.