Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Ændring af regulativ for husholdningsaffald
Oprettet:
27. april 2017
Svarnummer:
19
Indsendt af
L Worm
Postnr.
2100
By
København Ø
Høringssvar
Jeg vil gerne spørge borgerrepræsentationen, om man har regnet på, hvorvidt man kan
opnå en langt større positiv effekt for miljø, forbrug af fossilt brændstof og CO2 udledningen, ved at gennemføre et eller flere af nedenstående tiltag i stedet for udsorteringen af bioaffald:
1. Borgerrepræsentationen dropper sine mange dyre og stærkt miljøforurenende flyrejser til udlandet med henblik at studere lokalforvaltning i andre hovedstæder.
Disse rejser kan med lige så stor værdi foretages af 1-2 embedsmænd i kommunen.
2. Alle kommunale ejendomme og evt. også statslige ejendomme i København underkastes
en grundig efterisolering.
3. Det aftales med de kommunalt ansatte i kommunen og evt. også de statsansatte at de – f.eks. mod en mindre lønkompensation - ikke bruger bil til og fra arbejde. De skal i stedet bruge cykel eller offentlige transportmidler. En sådan aftale vil have en betydelig positiv effekt på miljø
og CO2 udledning, og desuden også have en positiv effekt på trafiktætheden og parkerings-
situationen i København.