Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Åben høring om regelforenklinger for erhvervslivet i Københavns Kommune
Oprettet:
18. marts 2017
Svarnummer:
13
Indsendt af
Hanne og Jacob Scavenius
Postnr.
1051
By
København K
Høringssvar
Udskænkningsstederne har alt for let ved at få tilladelser til hvad som helst - og vi vil gerne tilslutte mig de mange indlæg som ikke ønsker flere nat - , alkoholbevillinger og bevillinger til mere udeservering. Vi støjplagede københavnere har fået nok af ødelagt nattesøvn. København skal være en by man kan bo i og hvor der bliver taget hensyn til beboerne. Hvor er det bystyre der skulle varetage borgernes interesser? Det er utåleligt at føle sig tilfangetaget i sit eget hjem - vi skal vel ikke flytte allesammen ?
De regler der findes for lyd, larm og ballade bliver ikke overholdt - straffrihed for noget der er regler for underminerer respekten for retsstaten : åbenstående vinduer hvor bassen runger gennem natten, motorbåde i Nyhavnskanalen med fulde folk og boom-boxe om bord, events a la maraton sponsoreret af Red Bull hvor ladcykler med potente lydanlæg posteres flere steder i Nyhavn, skrig og skrål og gang i udeserveringens bardiske fra morgen til sen aften under sådanne events. Sommerhalvåret er nu så
larmende i Nyhavn at vi må spørge om vi ikke har en
grundlovssikret ret til at opholde os i fred og ro i vores
boliger, have et privatliv og sove om natten ?
Venlig hilsen
fra
Hanne og Jacob Scavenius