Høringssvar vedrørende Rabarbervej 2 og 10-12

De boligpolitiske konsekvenser Det er meget forståeligt, at Københavns kommune forsøger at imødekomme behovet for boliger - herunder ungdomsboliger. Det er også forståeligt, at de fleste synes, at det er en god ide. Teknisk set kræves der kun en dispensation fra lokalplanen, for at byggeriet kan blive en realitet, og det indebærer, at politikerne ikke nødvendigvis skal inddrages i overvejelserne. Alligevel bør politikerne påtage sig ansvaret og grundigt overveje, om byggeriet ved Jordbærvej og Rabarbervej er en god ide. Her og nu hjælper man 134 studerende og 22 familier med en bolig centralt i København. Det kan tænkes, at de studerende og familierne kan bidrage positivt til det eksisterende boligmiljø. Dog understøtter det projekterede byggeri ikke til et positivt samspil mellem de nye boliger og de eksisterende. Det vil kaste skygger og vende "ryggen" til de eksisterende bebyggelser, og så vil det føre til mere trafik, færre stier og grønne områder. På lidt længere sigt kan man derfor frygte, at den velfungerende almenbolig+ bebyggelse vil skifte karakter. Det vil ikke ske fra den ene dag til den anden, men i takt med at boligområdet forringes. De velfungerende børnefamilier tæt op ad vendepladserne og det gamle vandværk vil nok være de første, som får øje på et mere attraktivt boligmiljø og forlader Jordbærvej, og så er risikoen stor for at andre familier følger efter. Det er selvfølgelig en spekulation, men dog så sandsynlig en sådan, at ansvarlige politikere bør gøre sig den samme overvejelse. Det har været en af de helt store boligpolitiske udfordringer at skabe almenboliger i København, som ikke i løbet af nogle år endte som boligghettoer. Måske er almenbolig+ svaret på den udfordring. Det er dog for tidligt at afgøre om almenbolig+ er et holdbart koncept, for mange almenboliger har i deres første levetid også været succesfulde og er dog endt som boligpolitiske fiaskoer. Tænk blot på Tingbjerg, hvor datidens politikere gjorde sig store anstrengelser for at skabe et velfungerende boligområde: "Kommunen valgte den kendte arkitekt og byplanlægger Steen Eiler Rasmussen til at tegne den selvstændige byenhed Tingbjerg, der skulle falde ind i det åbne landskab. Derfor måtte der højst bygges i tre etager, bortset fra højhuset, som skulle camouflere den oprindelige varmecentral. Steen Eiler Rasmussen planlagde i 1950'erne Tingbjerg sammen med arkitekt og havearkitekt C.Th. Sørensen. De tegnede en mønsterby – en by i byen – efter engelsk forbillede beplantet med træer, bærbuske og rosenpergolaer. Området fik egen kirke, skole, butiks­strøg og et stort udbud af institutioner, bl.a. en af landets første byggelegepladser. Alt sammen skulle det være med til at skabe rammen om det gode liv. I de mange grønne haverum mellem husene blev der skabt god plads til, at børn kunne lege og naboer mødes." Wikipedia dk. Københavns kommune har et velfungerende alment boligområde på Jordbærvej. Almenbolig+ er måske det koncept, som kan gøre det almene byggeri robust på længere sigt. Det er derfor alt for tidligt at udsætte konceptet for udfordringer fra et uambitiøst nybyggeri, som ikke tager højde for at børn kan lege og naboer mødes. Helen Due og Jens Elsinger