Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 1. februar 2017
Svarnummer:
6

Indsendt af

Åse Munk Mortensen

Virksomhed / organisation

Ergoterapeutforeningen

Postnr.

1358

By

København K

Høringssvar

Ergoterapeutforeningens høringssvar vedr. Omlægning af Børnecenter København. Sag nr. 2016-0046528. Det er positivt, at Københavns kommune har iværksat en høring af forslag til omlægning. Vi skal bidrage med vores vinkel på den foreslåede omlægning. Børn i København, der har særlige behov, fortjener en meget bedre, mere koordineret og helhedsorienteret indsats. Målet om at supportopgaven ”også omfatter barnets omgivelser og de relationer barnet indgår i” er vi, som ergoterapeuter, meget enige i. Vi er også enige i at udviklingen nødvendiggør, at kompetencer og erfaringer fra specialområdet kommer mere i spil i almenmiljøet i dagtilbud og skoler. Det burde være sket for længe siden. Men det vil kræve at der ansættes flere end de nuværende 12 ergoterapeuter. Vi kan desværre ikke se, ja vi er faktisk meget uenige i, at den foreslåede omlægning vil sikre eller bidrage til at disse mål indfries. Vi mener ikke: - At de beskrevne fysiske og organisatoriske rokader er løsningen på de udfordringer som kommunen har. De ressourcer og kompetencer der ønskes i spil til nye områder og anderledes indsatser bør beskrives mere konkret, samt hvordan de tilbageværende ressourcer skal løse nuværende opgaver på specialområdet og i den ambulante børneterapi. - At nedlæggelse af faglige ledelse medfører bedre sammenhængende løsninger. Kommunen får ikke tilstrækkelig ressourceoptimering, når der på lederniveau ikke er tilstrækkeligt kendskab til professionsfagligheden. - At udflytningen af ergoterapeuter og fysioterapeuter til solostillinger i sig selv bidrager til et øget fokus på barnets omgivelser og relationer. Der kan opstå urealistiske forventninger og et urimeligt opgavepres på den enkelte ergoterapeut eller fysioterapeut. Vi frygter, at solostillinger vil blive svingdørsstillinger, hvor det faglige niveau kan blive svækket. Vi frygter ligeledes at de decentraliserede terapeuter i for høj grad vil indgå i praktiske funktioner, som vi ser andre steder, hvor ergoterapeuter er solister i andres faglige miljøer. Det er godt, at så stor en del af Børnecentrets ergoterapeuter og fysioterapeuter forbliver samlet. Dette er også en nødvendighed. Der er ikke noget i den nuværende organisering, der hindrer at almenområdet også tilgodeses, men dette forudsætter investering i mange flere ergoterapeuter og fysioterapeuter. Det er også det vi kan læse mellem linjerne i afsnittet: - (Her burde stå et afsnit, se vedhæftningen) - - Kilde: Sag nr. 2016-0046528 Bilag 1 side 3 - En decentral opgavevaretagelse forudsætter, at der er tale om flere monofagligt erfarne og selvstændige ergoterapeuter og fysioterapeuter, der har mulighed for tæt monofaglig og tværfaglig vidensdeling. Ergoterapeuter og fysioterapeuter er tæt forbundne i deres sundhedsfaglige indsats på børneområdet bl.a. med op-gavemæssige overlap i forhold til børns motoriske udvikling. Det er i forhold til den fremtidige organisering vigtigt at fremhæve, at der er tale om to forskellige professioner med egne metoder og redskaber. Ergoterapeuten fokuserer på bar-nets brug af sanser, samspillet mellem de kognitive, sensoriske og motoriske funktioner, oralmotoriske udfordringer i forhold til spisning og sprogudvikling, barnets hverdagsaktiviteter og struktur i dagligdagen, vaner, interesser og til-gængelighed, hvor fysioterapeuter har deres primære fokus på krop og bevægelse. De bedste resultater opnås ved at skabe medarbejdernes ejerskab til forandringsprocesserne og at ændre kurs, når dette er betinget af faglig fornuft. Der-for håber vi, at Børne- og Ungdomsudvalget afviser ”Omlægningen af Børnecenter København”. Vi foreslår, at Børne- og Ungdomsforvaltningen med udgangspunkt i ambitionerne om en gensidig berigelse mellem almen området og specialområdet inviterer ergoterapeuter og fysioterapeuter fra Børnecenter København og fra andre fagligt visionære miljøer i f.eks. Næstved, Rødovre og Gentofte kommuner med ind i en konkret og faglig velfunderet målformulerende proces. Vi vil gerne bidrage til udvikling af nye samarbejdsformer og nye helhedsløsninger, hvor også vores medlemmer kan indgå i nye relationer med byens børn, de-res familier og deres omgivelser, herunder andre fagprofessionelle. Vi ser frem til og bidrager gerne yderligere i sagens videre forløb og vil meget gerne have foretræde for udvalget om morgenen den 15.marts, når sagen er på dagsordenen. Med venlig hilsen Åse Munk Mortensen Regionsformand Ergoterapeutforeningen, Region Øst