Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Bygge- og anlægsforskrift
Oprettet:
9. september 2016
Svarnummer:
16
Indsendt af
Christianshavns Lokaludvalg
Virksomhed / organisation
Christianshavns Lokaludvalg
Postnr.
1466
By
København K
Høringssvar
Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt "Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Københavns Kommune" i offentlig høring på bliv hørt-portalen med svarfrist den 13. september 2016. Christianshavns Lokaludvalg har følgende opklarende spørgsmål til forskriften, som vi beder om svar på:
Generelt
Hvordan vil kommunen i praksis håndhæve reglerne i forskriften?
Om støj og vibrationer
§3, stk. 2 kan med fordel suppleres med, efter bilag A, Men er omfattet af skærpede driftsvilkår jf. § 8.
§§ 4 og 5 - hvordan sikres kommunens kontrol af støj og vibrationer og hvad menes med ”bestemte bygge- og anlægsarbejder”? Kan det uddybes?
Hvordan sikrer kommunen, at kontrollen ikke bliver overladt til beboere i byen og dermed et klagesystem?
Om dispensation og naboinformation
§11 - Lokaludvalget er klar over, at der er undtagelser, eller bygge- og anlægsarbejder, som er nødvendige, men som vanskeligt, jf. bygherre eller entreprenør, kan holdes indenfor de fremlagte paragraffer, og derfor ansøges der om dispensation. Men hvordan sikrer kommunen, at så mange midlertidige bygge- og anlægsarbejder tilnærmes at holde sig inden for forskriftens krav til driftstider, støj, støv og vibrationer, frem for dispensationer? Igen set i forhold til at undgå gener i perioder, som påvirker mange mennesker i aftentimer og weekender.
Der er mange støjende aktiviteter på Christianshavn. Og rammer og regler for tilladelser og dispensationer håndteres af mange myndigheder i kommunen. Hvordan sikrer kommunen, at summen af alle de støjende, støvende og vibrerende aktiviteter ikke belaster bestemte boligområder unødigt? Altså, hvordan sikrer kommunen en koordinering mellem alle tilladelser og aktiviteter, som skal overholde støjkrav mv.?
Med venlig hilsen
Poul Cohrt,
formand