Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Ændring af skoledistrikter til skoleåret 2017/18
Oprettet:
8. juni 2016
Svarnummer:
102
Indsendt af
Skolebestyrelsen Højdevangens Skole
Virksomhed / organisation
Højdevangens Skole
Postnr.
2300
By
KBHS
Høringssvar
Høringssvar fra skolebestyrelsen på Højdevangens Skole jvnf. Børne- og Ungdomsudvalgets forslag til ’Ændring af skoledistrikter til skoleåret 2017/18 (2016-0057813)’.
Skolebestyrelsen på Højdevangens Skole (HVS) har følgende kommentarer til den påtænkte ændring af Ørestad Skoles distrikt, hvorved dele af rode 390 og 342 afgives til Dyvekeskolen:
1) Hvis Dyvekeskolens optageområde udvides med de nævnte roder, kan vi imødese et større og mere socialt differentieret elevgrundlag på Dyvekeskolen, hvilket vi tillægger positiv værdi både for Dyvekeskolen og for Højdevangens Skole (som er udskolingsskole for Dyvekeskolen). Dog vil det være nødvendigt at være opmærksom på elevtallet på HVS fremadrettet, hvis Dyvekeskolen i lighed med de øvrige basisskoler (Gerbrandskolen og Sundbyøster Skole) oplever yderligere elevtilgang, end der allerede er på nuværende tidspunkt.
2) Hvis de nævnte roder lægges ind under Dyvekeskolen – og dermed også på sigt under HVS – betyder det, at HVS om få år vil have et særdeles stort optageområde, som praktisk talt vil dække halvdelen af Københavns Kommunes Amager område. Dette vil alt andet lige have en negativ indflydelse på skolens mulighed for at sikre en lokalt forankret skole, herunder et stærkt SSP samarbejde med elevernes forskellige nærmiljøer.
Sluttelig vil vi gerne påpege, at Højdevangens Skole qua sin status som udskolingsskole for Dyvekeskolen er direkte interessent i forhold til ændringsforslaget, men det fremgår intetsteds i kommunens skrivelse. Det er vi naturligvis ærgerlige over.
Med venlig hilsen på vegne af skolebestyrelsen
Lotte Isager (formand)