Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Ændring af skoledistrikter til skoleåret 2017/18
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Jeg fik nær aftenkaffen galt i halsen, da jeg læste at der er planer om at ændre i skoledistrikterne i Ørestad. Det er utroligt sørgeligt at man på denne måde inddeler Ørestad i to. Min mand og jeg flyttede i 2013 ind i en lejlighed på C.F. Møllers Alle med den tanke, at Ørestad kunne danne rammerne for vores fremtidige børns skolegang, fritidsliv og kammeratskaber. Dette bliver med nærværende forslag ødelagt. Hvis forslaget bliver vedtaget vil det for vores vedkommende (og for flere af vores naboer) desværre betyde et stort NEJ TAK til den danske folkeskole. Jeg synes det er utroligt sørgeligt at København kommune på denne måde presser endnu flere børn over i privatskolerne. Også familier som ønsker at støtte den danske folkeskole. Måske København kommune i stedet skulle bygge institutionerne og skoler i takt med at byområder udvikles, i stedet for at være 10 år bagud.