Oprettet: 5. april 2016
Svarnummer:
102

Indsendt af

Lethe Bertelsen

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Høringssvar vedr. indskrænkning af nattilladelser på bevillingsområdet, både vedr. flere nattilladelser i området (Blågårdsgade, Ravnsborggade, Nørrebrogade) og udvidede nattilladelselser (05-bevillinger til allerede eksisterende etablissementer.) Det er min oplevelse at der er et stigende støjniveau med dertilhørende gener i vores kvarter. Dette opleves især fredag-lørdag nat, men også på andre dage, særligt omkring kl. 02 eller i de tidlige morgentimer. Hvis jeg kommer hjem en fredag-lørdag omkring kl. 00-01 er området pakket med mennesker i mere eller mindre beruset tilstand, som ofte også fylder på cykelstien eller hænger/ råber/ synger i gaden. Det er hvad det er, og er til at leve med som det er nu, men jeg ser det som en betydelig forringelse af vores mulighed for ro og ordentlig nattesøvn, hvis der skulle gives yderligere tilladelser. Jeg vil argumentere for at antallet af 02-tilladelser ikke udvides, ligesom der heller ikke skal gives 05-tilladelser. Jeg (og sikkert også andre beboere i området) arbejder på skæve tidspunkter, eksempelvis lørdag 07-15, hvorfor jeg ikke mener det vil være hensigtsmæssigt at få udvidet nattilladelserne i området generelt, med risiko for forstyrret nattesøvn og manglende ro for børn og folk, som skal kunne passe deres arbejde.