Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Plantagen, Bygmestervej 2
Oprettet:
27. oktober 2015
Svarnummer:
5
Indsendt af
Mischa Bøgelund Jahn
Postnr.
2400
By
København NV
Høringssvar
Jeg kan se flere problemer ved dette forslag, og jeg føler bestemt at visse områder slet ikke er belyst tilstrækkeligt.
1. En øget højde, som den der er angivet i tegningerne vil ramme mange af lejlighederne hårdt, da lejligheder i stuen og 1. sal vil miste betydeligt lys i dagtimerne. Dette kan have stor betydning for salgsprisen af lejlighederne.
2. Det fremgår at der forventes over 100 kunder om dagen, dvs. at det ellers rolige område, vil blive befærdet langt mere, hvilket tillige vil have betydning for lejlighedernes salgspris. Desuden er der planlagt parkeringspladser uden foran Skaffervej, hvorfor denne vej vil blive ramt endnu hårdere end resten af området.
3. Det er ikke belyst, hvilke kunder der vil udnytte plantagen og hvorledes varer medvidere til plantagen vil blive tilvejebragt og hvor ofte. Det vil sige, at der mangler information om, om mængden af tungtrafik i området vil stige pga. dette? Altså vil der være langt flere varevogne og lastbiler i området?
4. Det fremgår, at der i vinterperioden vil være belysning i aftentimerne i form af vækstlys. Dette må antages at være generende, når der er tale om drivhuse af den størrelsesorden. Dette må igen antages at kunne få negativ betydning for salgsprisen af lejlighederne i området.
5. Det er ikke tydeligt, hvilken luftgener plantagen vil medføre, hvorfor dette tillige kunne have været ønsket tydeliggjort. Jeg har personligt ingen idé om, hvilke luftgener sådan en plantage kan medføre, men såfremt det medfører gener for området, bør dette tages med i betragtningen.
6. Til sidst vil jeg blot nævne, at der er tale om et længerevarende bygningsprojekt, der vil skabe støjgener og evt. andre gener i form af pladsproblemer, afspærringer og andre bygningsrelaterede dilemmaer. Dette mener jeg, at der bør tages højde for i beslutningen.
I og for sig er projektet en glimerende idé, men jeg er bange for, at den vil medføre for mange ulemper for lejlighedsejerne og -beboerne i området.
Mvh. Mischa Jahn