Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Strategi for bynatur i København
Oprettet:
29. august 2015
Svarnummer:
31
Indsendt af
Michael Borch Grell
Postnr.
2100
By
København Ø
Høringssvar
Kære Kbh.K. Teknik & miljø,
Det er meget positivt, at Kbh.s kommune (KK) har udgivet en strategi for bynatur. Naturen og biodiversiteten er under pres i hele Danmark – og ligeledes i KK. Der bliver stadig mindre plads til natur. I KK fordi byen gradvis udbygges mere og mere - og fordi der - på trods af visse fremskridt - stadig foregår en omfattende frisering af byens grønne områder. Alligevel bliver bynaturen af stadig større betydning for bevarelsen af den samlede biologiske mangfoldighed i hele Danmark – ikke mindst fordi naturen på landet bliver stadig mere forarmet. Derfor er det vigtigt at holde fokus på mulighederne for at udvikle naturen og den biologiske mangfoldighed i København - både på den korte bane og i det lange perspektiv. Det lægger strategien heldigvis også op til.
Borgerne og turister efterspørger natur og grønne oplevelser. At der er plads til natur gør byen mere værdifuld og skaber øget sundhed og trivsel - for alle byens borgere. Samtidig rummer de store byer og ikke mindst KK nogle rigtig gode muligheder for naturbevaring. Det skyldes, at København er placeret i en kontinental biogeografisk region tæt ved Østersøen og det baltiske område, hvor udbredelsen af mange arter mødes, herunder arter som er sjældne i Danmark som fx planterne brændeskærm, blå iris og øresundshønsetarm m.fl. Samtidig gør beliggenheden ved kysten og storbyen i sig selv at klimaet er mildt – også om vinteren. Specielle arter og samfund af vilde dyre og plantearter foretrækker ligefrem byen som levested. Fugle som husrødstjert og mursejler, skimmelflagermus, grønbroget tudse og mange flere. Derfor er det utrolig vigtigt, at KK i sin strategiske og konkrete planlægning sørger for, at der er plads til naturen i byen. Jeg er derfor også helt enig i, at KK med strategien skal planlægge langsigtet med det mål at bevare, udvikle og skabe ny rum for natur i bymiljøet.
Den foreliggende strategi for bynaturen i høring rummer glædeligvis gode tanker om, hvordan bynaturen kan udvikles i et positivt samspil mellem kommune, borgere, folkelige organisationer og fonde mv. Jeg savner dog, at strategien er lidt mere visionær og at den formulerer mere konkrete mål og indikatorer for indsatserne, der kan vise om målene opfyldes.
Vælg hjemmehørende arter
For at modvirke det pres som tilvandring og byudvikling skaber på bynaturen er det vigtigt, at KK mere konsekvent bruger hjemmehørende træer & buske i beplantninger overalt i byrummet. Forskningen viser at hjemmehørende arter skaber livsmulighed for meget mere biodiversitet end eksotiske arter gør. Strategien bør derfor rumme visionære og konkrete målsætninger for både gradvis udskiftning og ny indplantning af hjemmehørende ved- og plantearter i eksisterende parker, kirkegårde mv. Hjemmehørende arter bør også være førstevalget alle de steder, hvor der skabes nye parker, grønne områder, vejtræer osv. samt i fx klimatilpasningsprojekter. Desuden bør kommunen også i tilskudsordninger og ved andre virkemidler mest muligt tilskynde private borgere, virksomheder, boligforeninger mv. til at vælge hjemmehørende træer og buske på deres grønne områder, i anlæg og baggårde mv.
Natur i by og havn
Havneområderne rummer - trods en enorm byudvikling de seneste 10-15 år - stadig åbne, "grønne" og ubebyggede arealer med værdifuld bynatur og biodiversitet. Eksempelvis i Nordhavnen (på "Stubben"), hvor der stadig er rester af de gamle ruderater og græsfælleder og hvor der i disse år gradvis skabes nye opfyldninger. Det er meget vigtigt, at KK som overordnet planmyndighed og som medejer i By og Havn kræver og sikrer, at væsentlige dele af de endnu ubebyggede og grønne havnearealer reserveres til grønne områder, parker og bynatur til glæde for alle borgere. De åbne græsslætter med varieret flora, der allerede efter få år opstår på disse arealer, udgør noget af byens mest spændende natur - og rummer usædvanlig og sjælden biodiversitet af vilde blomster, insekter, sommerfugle, padder og fugle. Denne form for bynatur ses stadig i Nordhavnen/på Stubben, på Holmen, Amager Fælled, Sydhavnen/Tippen samt på Pyrolysegrunden ved Kløvermarken. Strategien bør sætte nogle konkrete mål for bevaring og beskyttelsesindsatser for bynatur og biodiversitet i disse områder.
I Nordhavnen bør eksempelvis som minimum bevares det endnu ikke byudviklede nordlige område med de to søer, der i dag er indrettet som fårefold. Også i den nye opfyldning vil der efter ganske få år opstå fin bynatur, som bør sikres i forbindelse med byplanlægning for dette område.
Ældre parker og gamle træer
I forhold til bynatur er det enormt vigtigt at bevare de mange gamle træer rundt om i byens ældre parker, på kirkegårde og andre grønne pletter. De gamle træer er med deres store størrelse, krogethed, riflede bark, hulheder og andre strukturer blandt byens vigtigste levesteder for biodiversitet. Her lever sjældne og almindeligere flagermus, egern, masser af insekter, hulrugende fugle og andre fugle mm. Strategien burde således gerne rumme en vision og konkrete mål for bevaringen af byens gamle træer. Det gælder særligt på lokaliteter som Fælledparken, Kastellet, Østre Anlæg, Ørstedsparken, Assistens Kirkegård, Bispebjerg Kirkegård, Utterslev Mose, Ryvangens Naturpark og Mindelunden, Lersø Parken og Bispebjerg parken såvel som hospitalet, Damhussøen og -engen, Grøndalsparken, Valbyparken mv.
Hvor det er muligt bør gamle træer kunne blive stående længst muligt og hvis de fældes af sikkerhedsgrunde, bør stød, stammer og større grene blive liggende på stedet til glæde for biodiversiteten. Sådan som det allerede så fint kendes fra Østre Anlæg og Bispebjerg parken. Men strategien bør sættemål for konkrete indsatser for at øge mængden af dødt ved også andre steder.
Byens ældre parker er ofte stærkt friserede og her ville det være glædeligt, hvis strategien kunne lægge op til, at dele af parkerne i højere grad overgik til en form for naturdrift. Hermed forstået, at der udlægges arealer som høslæteng, der gradvis udpines og derefter kun slås 1-2 gange om året i fx september måned. På den måde vil over tid udvikles en naturlig urteflora med vilde stauder og blomster, der vil tiltrække sommerfugle og andre insekter, som igen vil give et større udbud af føde til parkernes fugle. På den måde vil parkernes oplevelsesmæssige variation og biologiske mangfoldighed kunne blive endnu rigere - også til glæde for borgerne. Det er klart at der i en park som Fælledparken o.a. fortsat skal bevares mulighed for boldspil og de traditionelt afholdte større folkelige arrangementer. Men desuagtet er der masser af muligheder for at udvikle parkernes bynatur endnu mere. Se fx. hvordan dette allerede gøres i Bernstorffparken i Gentofte kommune eller i det centrale Londons Skt. James Park/Hyde Park.
Ny bynatur via offentlige/private partnerskaber
Det er glædeligt at læse strategiens tanker om at udvikle samarbejdsprojekter med folkelige organisationer, virksomheder, fonde og med borgerinvolvering. Det er en rigtig god idé, som der bør arbejdes videre med, og som gerne bør målsættes og konkretiseres.
Jeg tillader mig venligst at komme med et par meget konkrete idéer til, hvordan sådanne projekter kan udfoldes.
1) Østre Gasværksgrunden på Østerbro:
Der er et udbredt lokalt ønske om at gasværksgrunden bevares som grønt åndehul med park og med bynatur - frem for at blive byggemodnet og byudviklet. Disse idéer bør KK tage positivt imod og gøre til sin egen planlægning for området. Her vil der kunne være store gevinster for bynaturen - planlagt på den rigtige måde. Borgerne bør inviteres med i planlægningen og som deltagere i at tilbageføre og videreudvikle det der er tilbage som et grønt område. Det bør oplagt ske med involvering af de som nabo liggende institutioner. Det bør blive en "vild park" hvor den vilde natur, selvgroede planter, træer og buske får lov til at udvikle sig - evt. med en nænsom supplerende beplantning med hjemmehørende arter. En del af arealet bør efterlades åbent med græsdække - helst som græs/høsleteng med vilde blomster. Der har tidligere været en lille sø på arealet, som evt. kan genskabes.
2) Skab en ny naturperle, privat finansieret og med massiv borgerinvolvering
I et strategisk perspektiv og for at skabe yderligere borgerinteresse og oplevelsesmulighedermed bynatur i København bør der skabes en helt ny bynaturperle. Det skal ske ved at opkøbe og optimere et areal, så det bliver til levested for flest mulige dyr og planter. Det skal foregå på et passende stort areal, gerne med et vådområde, hvor driften indrettes, så der skabes de bedst mulige betingelser for et så varieret og rigt vildt dyre og planteliv som muligt. Det vil både kunne booste bynaturen i KK og samtidig skabe helt nye oplevelsesmuligheder for borgere og turister. Et demonstrationsprojekt der viser, hvor fantastisk og rigt et vildt dyreliv, der faktisk kan tiltrækkes og fremvises for alle her midt i storbyen. Projektet skal realiseres med økonomisk støtte fra nogle af de store fonde som Nordea Fonden, Real Dania, 15. junifonden eller tilsvarende. Fondenes støtte sikres via et projektsamarbejde med grønne organisationer som DOF's Fugleværnsfond og Danmarks Naturfredningsforening samt ved at lægge op til max frivillig, folkelig involvering. Borgere skal involveres lige fra starten og indgå i naturplejegrupper, i formidling og med frivillig registrering af dyr og planter mv. Også store virksomheder som fx Carlsberg eller NOVO burde kunne gøres interesseret. Et sådant projekt ville være innovativt, nytænkende og kunne bidrage til at skabe en massiv opmærksomhed - også i udlandet. Projektet vil være helt i pagt med de mange græsrodsbaserede natur og byøkologi projekter, der skyder op i storbyerne (Vild med Vilje osv.) i disse år. Realiseringen af et sådant projekt ville udgøre et helt nyt og unikt koncept for København.
Som potentielle lokaliteter må først og fremmest peges på Amager Fælled og Grønjordssøen, Nordhavnen/de nye opfyldninger på Stubben eller evt. Sydhavnstippen.
Mvh.
Michael Borch Grell
Østerbro