Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Carlsberg II tillæg 5 - lokalplan 432-5

Oprettet: 27. marts 2015
Svarnummer:
6

Indsendt af

Nanna Uhrbrand

Virksomhed / organisation

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

Postnr.

1300

By

København K

Høringssvar

Københavns Kommune Lagt på Københavns Kommunes digitale høringsportal, Bliv Hørt København 27. marts 2015 Vedr. Carlsberg II tillæg 5 – lokalplanforslag Indledningsvis finder Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, at der ved planlægningen af det nye, meget store hoved¬sæde for Carlsberg, er taget skyldig hensyn til den fredede villa og have, når de allerede givne rammer i lokalplan nr. 432 Carlsberg II tages i betragtning. Landsforeningen finder det positivt, at den tidligere foreslåede bebyggelse, som skulle afgrænse den fredede have mod syd og øst, nu er opgivet. Det øger muligheden for at fastholde haven som en lille, intim have, som klart adskiller sig fra den større ¬¬- også fredede - have ved Æresboligen. Landsforeningen bifalder ligeledes, at adgangene til haven nu foreslås begrænset til to, hvad der vil skåne haven fra at blive anvendt som ’en trampesti’ ud til Valby Langgade. Det vil fremme muligheden for at fastholde havens reserverede charme og en fremtidig prioriteret anvendelse til stille ophold, fordybelse og spadseren. Landsforeningen er dog bekymret for, hvorledes haven fremover vil kunne beskyttes, så dens sarte fremtoning fastholdes, og foreningen registrer derfor med glæde, at adgangen til haven vil blive begrænset til dagtimerne. Samtidig har Landsforeningen noteret sig, at det af kommentaren til nyt stk. 12 til § 8 (side 24, øverst til venstre) oplyses: ”Kulturstyrelsen vil overfor Carlsberg A/S stille krav om, at den fredede del af Carl Jacobsens Have istandsættes inden haven åbnes for publikum.” Og at det af tilføjelsen til § 13, stk. 3 (side 25, øverst til venstre) fremgår: ” Ny bebyggelse indenfor delareal IIIB må ikke tages i brug, før Carl Jacobsens Have efter forvaltningens nærmere godkendelse er etableret med græsplæne, opholdsmuligheder og offentlige stiforbindelser, jf. § 8, stk. 12 og tegning nr. 13B.” Landsforeningen finder det afgørende, at der i god tid inden haven åbnes for publikum, er gen-nemført en beskrivelse af havens fredningsværdier, og på den baggrund udarbejdet en bevarings- og udviklingsplan, som viser hvordan disse værdier kan fastholdes samtidig med at haven for-beredes til det forventede store besøgsantal med et dertil hørende slid. Det er en meget stor funktionsmæssig ændring haven skal kunne klare, fra at være privat have for én familie til at være have for en hel bydel. En bevarings- og udviklingsplan vil blandt meget andet skulle indeholde forslag til ny beplantning i såvel havens randzoner, som i dens indre. Ligeledes skal der i en bevarings- og udviklingsplan tages stilling til, hvorledes det for haven så karakter¬givende venetianske lysthus og de skrøbelige terracottaskulpturer kan sikres. Landsforeningen finder, at det i den forbindelse kan blive nød¬vendigt at begrænse adgangen til disse elementer, svarende til den stærkt begrænsede adgang der fx er til Det Kinesiske Lysthus i Frederiksberg Have. Ligeledes bør en helt nær adgang til den rigt dekorerede, fredede villa begrænses. Landsforeningen finder derfor, at kommentaren til nyt stk. 12, til § 8 (nederst til højre siden 23 og øverst side 24) om, at haven ”må ikke opdeles, privatiseres eller indhegnes i mindre dele” om nødvendigt må kunne fraviges, for at kunne sikre disse sarte elementer. Landsforeningen finder videre, at der i det mindste må tages afstøbninger af terracottafigurerne, så de vil kunne erstattes, såfremt/når de måtte gå i stykker. Videre finder Landsforeningen, at det bør indgå i et forslag til en bevarings- og udviklingsplan for haven, hvorledes skulpturerne kan sikres eller om de kan og bør erstattes af kopier i et mere robust materiale. Ligeledes skal der redegøres for hvordan det fredede ishus, som ligger udenfor den fredede del af haven, kan sikres mod hærværk. Endelig finder Landsforeningen det både nødvendigt og prisværdigt, at der i forslaget til lokalplan-tillægget er angivet en ramme på mindst 3.000 m2 for et eller flere forsinkelsesbassiner i området. Dog finder Landsforeningen, at den fredede del af haven – som også foreslået – friholdes fra for¬sinkelsesbassiner. Afslutningsvis skal Landsforeningen anbefale, at arbejdet med at beskrive den fredede del af havens fredningsværdier samt udarbejdelse af et forslag til en bevarings- og udviklingsplan for haven igangsættes hurtigst muligt, så de nødvendige arbejder kan være gennemført i god tid inden haven tages i brug, og så nye planter har haft tid til at slå rod. Med venlig hilsen Peter Hee Kirsten Lund-Andersen formand for Landsforeningen for formand for Landsforeningens Bygnings- og Landskabskultur Have- og Landskabsudvalget Der er sendt kopi til: Carlsberg A/S, Ny Carlsberg Vej 100, 1799 København V. Att. direktør Jakob Stilov Kulturstyrelsen, Bygningsbevaring og Plan, post@kulturstyrelsen.dk

Materiale: