Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Til de ansvarlige politikere I forbindelse med at der nu skal tages nogle ret vedrørende beslutninger angående min søns nære fremtid, er det min pligt, både som borger i et demokrati og som forælder, at gøre hvad jeg kan for at gøre jer opmærksomme på at, i er i gang med at nedlægge noget meget værdifuldt. Min søn går nu i børnehave på den integrerede institution Krudtuglen på Islandsbrygge. Det er svært at komme med en indsigelse som ikke er personlig, når det man har af bekymringer rammer en kæreste. Derfor vil jeg fortælle hvordan jeg har det med tankerne, om at min søn desværre nok kommer til at skulle tilbringe flere af sine få og værdifulde barneår i (endnu) et kæmpe kompleks af en institution. De beslutninger der blev taget i ”Fremtidens institutioner og skoler” som resulterede i mega-skoler, samt skolereformens flere timer på disse, har allerede tvunget mig til at gå på kompromis med nogle grundlæggende værdier. Det bliver hårdt at skulle sende ham afsted til et af disse komplekser, som i mine øjne er uoverskuelige og forvirrende i barnets perspektiv. Jeg gik selv på en af datidens mega-skoler, og mange elever blev overset, ja tabt, på trods af en forholdsvis lav klasse-normering. Det var simpelthen for let at gemme sig, i den store masse af børn. Anderledes var det efter skoletid: der havde jeg nogle fantastiske oplevelser i 70ernes ideelle institutionelle rammer, med al den ro, nærhed og ikke mindst frihed, som skolen ikke kunne tilbyde. Den tid er ovre, det er jeg godt klar over, men jeg har dog været heldig at finde et sted til min dreng, der på trods af meget mindre midler og strenge krav til en mere restriktiv moderne pædagogik, har formået at holde fast i nogle af de samme værdier, nemlig nærværd og omsorg, tid og fordybelse, inddragelse og deltagelse, samt den så vigtige frihed. Frihed til at være barn i rammer der imødekommer barnets behov, intuition og udviklingspotentiale. Det tog mig tid at finde sådan et sted! Jeg måtte flytte mit barn en enkelt gang også, så Krudtuglen var altså et helt bevidst valg! Netop for at sikre at min dreng, der kommer fra en af mange skilsmissefamilier, kan vokse op i et ikke al for omskifteligt miljø, med voksne der kan følge og kende ham, så jeg kan stole på -og bruge institutionen som den sparingspartner, jeg ikke altid har i min hverdag. Det var med andre ord højeste prioritet, at finde en integreret institution med værdierne iorden. Jeg har pga. familie længe kendt, og er kommet jævnligt på ”Skibet”, som for mig allerede i dag står som skræmmescenariet, hvor børnene tjekker ind og ud på computer, og ingen voksne spørger til om de er til stede eller ej. Ingen ansatte ved hvem jeg er når jeg henter mine niecer der, og det på trods af at det er sket rigtig rigtig tit de sidste 5 år. Valget af Krudtuglen er et samtidigt fravalg af Skibet. Dette frie bevidste valg vil i nu tage fra mig og min søn. Krudtuglen opfylder drømme om et fritidshjem ved bl.a. at: • min søn skal kunne trække sig tilbage fra mega-institutionens virvar af mennesker og krav • kunne tilbyde kendte trygge rammer, som ikke er større end at de kan overskues af et barn, så venner og yndlingsvoksne hurtigt kan findes • opfylde ønske om min søns lange tætte tilknytning til andre kompetente voksne • der er overskud til at se alle børn og dermed skærme mod mistrivsel og mobning • de mange aldersgrupper vil lære ham en masse om hensyn til andre mennesker generelt • jeg har med de ansatte et tæt samarbejde om min dreng, og der er let tilgang til information om alt, begge veje • være et HELT læringsfrit frirum/miljø Min skepsis overfor Skibet, både nu og i fremtiden, ligner denne liste, men har desværre modsat fortegn, og jeg er ret sikker på at Skibet ikke vil kunne opfylde disse ønsker. Jeg vil bede jer tænke jer ekstra godt om når i nu skal beslutte så meget på min søns vegne. Aller mest fordi, i er i gang med at fratage os retten til at have et reelt frit valg. Med venlig hilsen, Christina Sørensen, mor til Roman Kimer