Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 5. februar 2015
Svarnummer:
357

Indsendt af

Forældrerådet - Skibet

Virksomhed / organisation

KKFO Skibet - Forældrerådet

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Høringssvar fra KKFO Skibets Forældreråd. KKFO Skibet v/ Skolen på Islands Brygge Artillerivej 57 2300 København S 1:1 organisering i en KKFO Folkeskolereformen har medført den store ændring, at børn kommer til at tilbringe mindre tid i kommunens fritidstilbud. Som en konsekvens af dette, kan vi som Forældreråd i KKFO Skibet tilslutte os kommunens beslutning om 1 til 1 organisering af kommunens fritidstilbud. Vi gør dog opmærksom på, at det vi tilslutter os, er en samlet ledelse, og ikke nødvendigvis en fysisk samling af Islands Brygges fritidstilbud på én matrikel. Vi støtter denne ledelsesmæssige organisering med henblik på at sikre: • Økonomisk bæredygtighed samt attraktive pædagogiske stillinger, så vi ikke mister dygtige og engagerede pædagoger. • At skolens klassedannelse kan tage udgangspunkt i, at alle børn tilhører samme institution, og derfor ikke bliver nødt til at blive spredt ud på forskellige institutioner. • En fælles faglig og ledelsesmæssig forankring som kan arbejde målrettet, visionært og systematisk med at skabe helhed, rum for fri leg, faglig som social læring samt aktiviteter og mangfoldighed. • At ordningen med skolepædagoger fungerer. Denne ordning støtter den sammenhæng og helhed, som er tænkt ind i hele grundlaget for Folkeskolereformen. • En ensartethed i forældresamarbejdet, herunder fælles skole-hjem samtaler, deltagelse i forældremøder m.m.. Dette mener vi bedst ske gennem fælles retningslinjer udarbejdet i én institution. • En bred vifte af tilbud, der tilgodeser såvel det enkelte barns som børnegruppers behov for udvikling og trivsel med baggrund i de professionelle og mangfoldige kompetencer, som findes i en stor personalegruppe. Hvorfor? Det giver god mening at sammenlægge fritidstilbud, så de er samlet under én ledelse i direkte sammenhæng med skoleledelsen som 1:1 ledelse. Det der taler for dette, er bl.a.: • Børnene sikres det samme tilbud omkring Stærkt samarbejde. Stærkt samarbejde er en væsentlig faglig drivkraft i skolen, men det er ikke ukompliceret af, at der skal arbejdes sammen på tværs af mange, større som mindre, fritidstilbud med forskellige ressourcer at gøre brug af. I klasser med børn fra forskellige fritidshjem er det ikke givet, at det er en pædagog som alle børn kender, og dermed opleves der ikke den sammenhæng og helhed, hvilket vi oplever essentielt for børnene. • Det samme må siges at gøre sig gældende, når der tales om skolepædagoger. De små institutioner kan have svært ved at finde økonomi og mening i organiseringen til at kunne bakke op om skolepædagogstillinger. For børnene betyder det igen, at den sammenhæng og helhed, der er tænkt ind i hele grundlaget for Folkeskolereformen, ikke kan stå mål med virkeligheden. Fysiske udfordringer i tilfælde af 1:1 organiseringen I forældrerådet på KKFO Skibet støtter vi som nævnt den ledelsesmæssige ændring. Vi ser det dog med de nuværende fysiske forhold ikke muligt at samle alle børnene på én matrikel. En fysisk samling vil kræve store bygningsmæssige tilpasninger og udbygninger af det eksisterende KKFO Skibet. Derfor ser vi det som en god mulighed, at Thorsanna og evt. andre institutioner bliver tilknyttet som satellit(ter) for KKFO Skibet. Udover den fordel en satellit vil have for de fysiske rammer, ser vi også mulighed for at kunne udvide institutionens tilbud til børnene ved fx at kunne tilbyde aktiviteter af forskellig slags som har direkte forbindelse til bl.a. Fælleden og rideskolen. Drøftelser af de fysiske faciliteter og en evt. støtte til en samling af institutionen på ét sted vil forudsætte følgende forhold: • At forældrerådet, skolen og KKFO Skibet får mulighed for at få indflydelse på ændring og indretning af lokaler ud fra egne professionelle vurderinger af, hvordan organisering og struktur i dagligdagen skal tage sig ud. Der skal etableres mindre enheder eller afdelinger for fortsat at bevare nærhed og tætte relationer mellem de ansatte og børnene, og for at skærme børnene mod uoverskuelige store børnegrupper samt for meget uro og larm. • Der skal skabes forskellige miljøer der imødekommer børnenes forskellige behov. I den sammenhæng skal der særligt fokus på at sikre en støtte til børn med særlige behov. • At Skibets værkstedsfaciliteter øges. • At der i forbindelse med ombygning er fokus på at anvende støjminimerende materialer. • At de ansatte på Skibet får udbygget deres personalemæssige faciliteter der svarer til antallet af flere medarbejdere – herunder personalerum, mødelokaler, garderobe o. lign. • At en udvidelse af Skibet ikke blot tænkes løst ved at anvende skolens klasselokaler. Skal man have god undervisning i skolen, skal dette ikke ”forstyrres” af legetøj, beskæftigelsesmaterialer og børnenes udstillinger. Skal man lave god fritidspædagogik skal der til gengæld være fri adgang til netop materialer, leg, inspiration på vægge m.m. Vi ser dog en gevinst ved at skole og KKFO kan dele visse faglokaler og værkstedsfaciliteter. Som forældreråd ønsker vi at gå i dialog med forældre fra de øvrige institutioner på Islands Brygge for at arbejde sammen om én samlet institution, som fungerer godt for alle børn desuden i samarbejde med skolebestyrelsen etc.. Vi oplever forældregruppen til børnene på KKFO Skibet som værende grundlæggende meget tilfreds med både rammerne tilbud og det pædagogiske arbejde. Vi kan ikke genkende den kritik, der til tider i denne debat fremføres mod Skibet. Det virker mest af alt, som en kritik der rettes mod en tilfældig ”stor” institution. Vi vil opfordre til, at kritik kommunens forslag og den efterfølgende politiske proces bliver rettet mod de relevante personer - dvs. politikerne. Forældrerådet Skibet