Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Kære politikere i børne- og ungdomsudvalget. Vi er blevet bedt om at tage stilling til det foreliggende høringsmateriale omkring Fremtidens Fritidstilbud. Det er svært at være uenig i, at vores børn skal have en god og sammenhængende hverdag, og at fritidstilbuddene skal være bæredygtige også efter de store ændringer, skolereformen har medført for fritidshjemmene. Men på alt for mange punkter rummer høringsmaterialet ikke visioner for en fremtid, vi ønsker for vores børn. Forældrebestyrelsen for den integrerede institution Saxogården på Vesterbro fremsender her både nogle overordnede betragtninger omkring planerne om at implementere 1:1-modellen på alle skoler i København – og nogle lokale betragtninger, der handler specifikt om de særligt vanskelige vilkår, der er for fritidstilbuddene omkring Tove Ditlevsens Skole på Vesterbro. Endelig giver vi vores bud på organiseringen af fremtidens fritidstilbud. OM 1:1-MODELLEN OG AFSKAFFELSEN AF DET FRIE VALG Vi kan sikkert godt blive enige om, at mennesker – store som små – er forskellige og har forskellige behov. Derfor giver det for os at se ingen mening, at pege på kun én mulig og eneste løsning på alle Københavns børns vegne. Hvordan kan I tro, at den eneste rigtige løsning for alle byens over 7.000 berørte børn er 1:1-modellen? Tror I, at vores børn bliver dygtigere, mere sociale eller mere lykkelige af at blive samlet på ét stort fritidshjem på skolens matrikel? Hvorfor ikke se på kvalitet, mangfoldighed og forældretilfredshed frem for på, om der er 100 eller 500 meter mellem skole og fritidshjem? Hvis 1:1-modellen implementeres omkring alle Københavns skoler, vil det betyde en afskaffelse af det frie valg. I dag har vi som forældre mulighed for at vælge det fritidshjem, der passer bedst til netop vores børns behov: Nogle børn trives fantastisk på de store KKFO’er, mens andre har behov for mindre rammer med færre børn og voksne at forholde sig til. Det frie valg, og den mangfoldighed af tilbud, som København i dag tilbyder, er noget helt unikt. Det burde I værne om og være stolte af. En af vores største bekymringer går på, hvad der vil ske med alle de mange børn med særlige behov, som i dag nyder godt af de små fritidshjems overskuelige rammer? Hvordan skal de finde sig tilrette i kæmpe KKFO’er med 4-500 børn? Hvordan sikrer man, at de ikke bliver overset i mængden? Pladsanvisningen har i mange år visiteret børn med særlige behov til små institutioner – er der nu kun specialområdet tilbage som mulighed for dem? Og mon I har lavet beregninger på, hvad det kan komme til at koste samfundet i sidste ende, hvis disse børn bliver ”tabt på gulvet”? Hvor skal deres forældre søge hen, hvis børnene ikke trives i de nye store institutioner? Med 1:1-modellen vil der jo ikke længere være noget alternativ. Ud over privatskolerne, forstås. Vores formodning er, at rigtig mange forældre til børn med særlige behov kommer til at føle sig tvungne til at fravælge folkeskolen til fordel for privatskolerne. Og det synes vi vil være en trist udvikling både for København og for folkeskolen som institution. Fra forvaltningens og fra jeres side tales der meget om at bevare det små i det store. Det lyder som udgangspunkt også fint, men det giver anledning til en del spørgsmål: Hvordan forestiller I jer, at børnene på en af de nye store KKFO’er skal opdeles, for at de oplever at være i små enheder? Skal de fx inddeles efter alder, så de forskellige årgange befinder sig i separate enheder? I så fald mister man jo en af de kvaliteter, der er på de små fritidshjem, hvor børnene danner venskaber og relationer på tværs af årgange, og hvor de yngste børn kan lære af de større. Det er imidlertid ikke kun det frie valg, der bliver afskaffet med 1:1-modellen – det gælder også de ellers så højt profilerede 0-10 års institutioner, som kommunen i årevis har prioriteret højt på grund af den eksemplariske brobygning mellem vuggestue, børnehave og fritidshjem. Vores oplevelse er, at det spiller en afgørende rolle for både børn og forældre, når børnene kan kombinere den store oplevelse og omvæltning, som det er at starte i skole, med at gå på et fritidshjem, der allerede er trygt og velkendt. Den brobygning – og de fine relationer, der skabes på tværs af aldersskel i 0-10 års institutionerne, forsvinder også med 1:1-modellen. OM FORDELENE VED LOKALE LØSNINGER – OG SÆRLIGT OM SITUATIONEN OMKRING TOVE DITLEVSENS SKOLE PÅ VESTERBRO Vi er enige med jer, når I siger, at der skal være mulighed for lokale løsninger, og vi har forstået, at der er steder i byen, hvor det ligger lige for at implementere 1:1-modellen, uden at det kommer til at medføre store ændringer for hverken børn eller voksne. Her kan man bare gå i gang. Men det vil for os at se være dumt at bruge masser af ressourcer og energi på at gennemføre nogle halve løsninger de steder, hvor 1:1-modellen er særligt vanskelig at virkeliggøre. På Vesterbro giver 1:1-modellen nogle voldsomme udfordringer. Særligt omkring Tove Ditlevsens Skole er der ikke umiddelbart nogle gode, nemme løsninger ifht. at skabe en stor KKFO, der kan rumme alle skolens 4-500 børn i 0-3. klasse. Der findes simpelthen ikke egnede lokaler på skolen, og der er ikke oplagte muligheder for at bygge nyt. Som prikken over i’et har man desuden en stor udfordring ifht. manglende udearealer. Skolen ligger klemt inde mellem nogle beboelsesejendomme, og den nærliggende Enghave Plads er en stor byggeplads de næste fire år pga. det igangværende metrobyggeri – og selv når byggeriet er overstået vil det være svært at forestille sig, at noget af pladsen skulle inddrages til skolen, da Vesterbro er en af de bydele, der i den grad mangler åndehuller. Dem må I ikke tage fra os. Som det også fremgår af høringsmaterialet, er situationen omkring Tove Ditlevsens Skole altså ikke så nem at løse på en hensigtsmæssig måde. Høringsmaterialet formår ikke at opstille nogle gode løsningsmodeller – og på så spinkelt et grundlag, som materialet er ifht. konkrete scenarier, har vi meget svært ved at forestille os, hvordan en stor KKFO kan blive etableret netop her. Vi opfordrer derfor til, at I laver en lokalt forankret 2. høringsrunde, når der foreligger nogle mere gennemarbejdede og konkrete forslag til de mange steder i byen, hvor det ikke ligger lige for at implementere 1:1-modellen. Vi er sikre på, at I ved at invitere til en reel og åben debat med de berørte fritidshjemsledere, pædagoger og forældre, vil kunne finde frem til nogle bedre lokale løsninger i forbindelse med en 2. høringsrunde, end det, der lægges op til i den nuværende. OM ORGANISERING Hvis 1:1-modellen gennemtrumfes, mener vi, at det er helt afgørende, at der bliver ligeværdighed mellem skoleleder og KKFO-leder. Vi mener, at en organisering af fritidshjem indenfor klynger og netværk kan være en medvirkende faktor ifht. at skabe denne ligeværdighed. Vi kan i øvrigt forstå, at der nogle steder kan blive tale om et lokalefællesskab mellem skole og KKFO. Hvis det bliver en realitet, vil vi gerne vide, hvordan I vil sikre, at der bliver skelnet mellem skoletid og fritid, hvis alle børn skal være på skolens matrikel fra 7-17? Det vil stille store krav til indretning af lokalerne, hvis de skal kunne udgøre både klasselokale og fritidshjem. Fritidshjemmene udgør i dag en frizone for mange børn, et sted, som er noget andet end skolen. Hvordan vil I sørge for, at der fortsat bliver en tydelig forskel på børnenes skoleliv og fritidsliv, hvis begge dele foregår i det samme lokale? Hvilke krav vil der være til hhv. inde- og udearealer på de nye, store KKFO’er? SLÅ KOLDT VAND I BLODET Afslutningsvis vil vi anmode om, at I tænker jer om en ekstra gang. I er i gang med at gennemtrumfe en beslutning, der får betydning for over 7.000 børns og familiers hverdag og trivsel, og som mærkbart forringer de tilbud, I giver til det stigende antal børnefamilier, der bliver boende i byen. Vi er mange, der er glade for at bo i byen netop pga. den mangfoldighed af pasningstilbud, man finder her. Vi finder det meget problematisk, at 1:1-modellen er planlagt til at blive gennemført allerede nu, hvor de mange ændringer skolereformen har medført for børn, forældre og personale, endnu ikke er faldet helt til ro. Hvorfor skal netop disse børn også være prøvekaniner ifht. en reformering af fritidsområdet? Hvorfor ikke vente nogle år til skolereformen er blevet implementeret godt og fornuftigt? Vi opfordrer derfor til, at I slår koldt vand i blodet og venter med at handle, til der er fundet ordentlige, langsigtede løsninger omkring hver enkelt skole og fritidshjem. Chancerne for en god modtagelse og en nænsom overgang for både børn og voksne vil være så meget desto bedre, hvis modellen ikke gennemføres, før den er ordentlig gennemarbejdet. Til jeres orientering: Ovenstående høringssvar er også sendt til pressen. /Saxogårdens Forældrebestyrelse, februar 2015