Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud
Oprettet:
4. februar 2015
Svarnummer:
294
Indsendt af
Peter Haslund Karlsson
Postnr.
2700 Storegårdsvej
By
Brønshøj
Høringssvar
Høringssvar vedrørende fremtidens fritidstilbud Københavns Kommune
At drive stordrift på denne måde kan naturligvis have sine fordele, ikke mindst økonomisk. Men nu er det vores børns trivsel, og på længere sigt vores alle sammen fremtid, der er i spil. At stuve 448 børn samme på Korsagers KKFO, som ikke har rammerne eller ressourcerne på plads, virker mildest talt uovervejet og uanstændigt.
Vi har aldrig mødt et personale der har været så engageret og motiveret som pædagogerne på Fritidshjemmet Storegårdsvej. Storegårdsvej er en oase, ikke bare for børnene, men også for forældrene og lokalsamfundet. For at sætte tingene lidt på spidsen, så er vi ret overbeviste om at, var det ikke for Storegårdsvej (som har været fuldstændig central for vores søns sociale netværk, trivsel og personlige udvikling) Ja, så havde vi ikke holdt ham på Korsager Skole, og dermed ej heller vores datter.
Drop nu kassetænkningen og tænk i stedet gode velfungerende steder som Storegårdsvej ind i heldagsskolen. Udnyt de fantastiske rammer, ressourcer og topkvalificeret og engageret pædagoger.
MVH. Trine Haslund Karlsson og Peter Haslund Karlsson (forældre til Karl-oscar (10) og Olga (6))