Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 4. februar 2015
Svarnummer:
264

Indsendt af

Hanne Bess Boelsbjerg

Postnr.

2200

By

København

Høringssvar

Kære forvaltning. Som forældre til to drenge på Bordings Friskole, hvoraf den ene går i FK2 klub og den anden glæder sig meget til at starte om et par år, så ligger det mig meget på sinde, at I tilgodeser den nuværende klyngestruktur, så dette tilbud kan blive ved med at bestå i sin nuværende form. I vores familie har vi tidligere oplevet en meget uheldig sammenlægningsproces i forbindelse med børnenes børnehave 'Blide', der trods lovning på det modsatte ophørte med at eksistere som det samme tilbud. Grundet mine erfaringer og viden på området, mener jeg ikke, at der er noget som helst belæg for, hverken samfundsøkonomisk eller socialt, at det er bedre at lave store børne-enheder end at bevare mindre og velfungerende. Jeg er dog klar over, at det kan være et problem at fastholde klibtilbuddet visse steder i Kbh grundet skolereformen og vil i de tilfælde opfordre til, at forvaltningen finder individuelle løsninger for de specifikke steder. Jeg håber at den demokratiske proces får lov til at få indflydelse på den beslutning, der træffes - og vil i den forbindelse tilføje, at det at udsende en høring, der ikke indeholder korrekte tal (da børnene fra friskolerne fx ikke er medtaget) og at lade folk afgøre deres børns fremtid uden at kende til det egentlige indhold af det nye initiativ, grænser til at være mangelfuldt og misvisende og derfor ikke tilbyder det rette grundlag at skulle træffe sin beslutning ud fra. Med venlige hilsner Hanne Bess Boelsbjerg