Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 15. januar 2015
Svarnummer:
65

Indsendt af

Christina Hansen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Jeg er klart imod en parkeringszone omkring Lergravsparken. Hvor må vi med bil i byen snart være henne?! Jeg kan ikke genkende problemet med langtidsparkering. Jeg kan altid finde plads i Ungarnsgade, og det er endda den del af gaden der er tættest på metroen. Og en p-zone løser ikke problemet, men skubber det blot videre. I skriver, at beboerlicensen udstedes til adressen, og ikke til bilen. Det håber jeg virkelig holder, hvis p-zonen skulle gå hen og blive aktuel. Jeg kører på papiret i mine forældres bil, men jeg står skrevet som daglig bruger. Altså er adressen ikke registreret i Ungarnsgade, men et sted i provinsen. Jeg frygter, at netop dette kunne gå hen og blive et bureaukratisk problem. Jeg synes, at man i første omgang kunne prøve med andre og væsentligt billigere løsninger. Lav flere skråparkeringspladser på de brede fortove. Og mal striberne op igen på de allerede eksisterende skråpladser, så kunne det måske være at folk kunne finde ud af at parkere ordentligt og ikke spærrer hvad der svarer til 2 p-pladser. På den måde ville der automatisk blive flere p-pladser til glæde for alle, beboere såvel som gæster eller hvem der nu måtte parkere i vores kvarter. Jeg ser p-zonen som en sag med mange tabere - eneste vinder er kommunekassen der kommer til at tjene fedt på bøder. Så nej tak.