Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud
Oprettet:
9. januar 2015
Svarnummer:
19
Indsendt af
Lasse Buch
Postnr.
2700
By
Brønshøj
Høringssvar
Kære politikere
Nu man mere eller mindre har besluttet sig for fremtidens fritidstilbud, er det vores bøn, at man vil fokuserer på børnenes behov, når man beslutter sig for den endelige løsningsmodel – og ikke på politikernes behov for at spare penge.
De er vores fremtid og skal ha de bedste forhold i trygge rammer. Det skulle helst ikke ende med, at børn bliver overset og bliver tidligt skoletrætte af at opholde sig på skolens område 8-9 timer dagligt.
Der vil altid være positive og negative sider i sådanne sager. Men i denne overskygges de positive betydeligt af de negative. I vores verden strider det imod al sund fornuft at samle over 400 børn i én institution. Hvorfor burde være åbenlyst og er allerede blevet belyst i flere af høringssvarene, diverse debatindlæg og breve til politikerne. Dog vil vi gerne benytte lejligheden til at fremhæve et stort problem ved at samle over 400 børn i Frithuset på Korsager Skole. De udendørsfaciliteter/legepladsen som tilbydes i dag, er stort set ikke eksisterende og vil blive en meget dyr post at få up to date – til noget som kan rumme 450 børn. Og da man i forvejen har Storegårdsvej Fritidshjem kun et stenkast fra skolen, som kan tilbyde alt det Frithuset ikke kan – bl.a. en verdensklasses og rummelig legeplads, vil jeg anbefale, at man beslutter at gøre brug af nedenstående forslag og bibeholder Storegårdsvej som satellit fritidshjem. Så kan Frithuset få glæde af det Storegårdsvej kan tilbyde og omvendt – Storegårdsvej kan gøre brug af fx de musiske og indendørs sportsmuligheder, som skolen kan tilbyde. En win/win løsning!
”For fritidsinstitutioner for de 6 – 9 årige skal den fysiske struktur understøtte, at der fremover
skal være én fritidsinstitution til én skole. En institution kan dog godt rumme flere matrikler
eller huse under forudsætning af, at disse ligger tæt på skolen.”
Anton (0 klasse), hans lillebror og forældre håber meget på, at Storegårdsvej bliver bevaret.
BEVAR STOREGÅRDSVEJ!
Med venlig hilsen
Lone Hedegaard & Lasse Buch