Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 8. januar 2015
Svarnummer:
17

Indsendt af

Ane Christine Glud Iversen

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Fritidshjemmet Storegårdsvej som satellit til Frithuset på Korsager Skole Det er med stor bekymring, at vi har modtaget Københavns Kommunes udspil om en 1:1 struktur for fritidstilbuddene omkring Korsager Skole - et udspil som kan ende med, at Fritidshjemmet Storegårdsvej bliver lukket, og vores børn bliver en del af en mega-institution med 448 børn samlet i Frithusets lokaler. Dette er en udvikling, som vi for alt i verden vil undgå. Vi vil således opfordre til, at der bliver arbejdet for at implementere en lokal løsning i relation til Korsager Skole, hvor Fritidshjemmet Storegårdsvej bliver bevaret som fritidshjem på sin nuværende matrikel og fremadrettet kommer til at fungere som en satellit til Frithuset. Den fysiske struktur bevares hermed, men rent organisatorisk vil Fritidshjemmet Storegårdsvej sammen med Frithuset indgå som del af ét større fritidstilbud med en fælles ledelsesstruktur. Under de givne omstændigheder er dette med vores øjne den bedst mulige løsning, fordi: • København Kommune bevarer et af sine absolut bedste fritidshjem i sin nuværende fysiske form til glæde for børn, forældre og personale • Modellen imødekommer den politiske beslutning vedr. 1:1 strukturen - dog med en fysisk satellit • Modellen løser udfordringen ift. de manglende udenoms arealer ved Korsager Skole/Frihuset. Fritidshjemmet Storegårdsvej er et af Københavns Kommunens bedste fritidshjem fordi: • Personalets pædagogiske arbejde er i særklasse, og vi har endnu ikke i vores snart 8 år som forældre i Københavns Kommune mødt nogen personalegruppe, som kan måle sig med det. • Fritidshjemmet Storegårdsvej er et klart førstevalg for mange engagerede og ressourcestærke forældre til børn på Korsager Skole. • Institutionen har en passende størrelse som gør, at børn og forældre kender hinanden og personalet. • Børnene har en positiv og udfordrende eftermiddag i inspirerende udenoms arealer, så fritidstilbuddet ikke bliver reduceret til opbevaring. Bevar Fritidshjemmet Storegårdsvej! Venlig hilsen Jakob G. Jespersen og Ane C. G. Iversen Forældre til Asta i 1. Y og Signe (kommende 0.klasse)