Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende VVM-redegørelse for Enghave Brygge
Oprettet:
16. september 2014
Svarnummer:
36
Indsendt af
Karen Melchior
Postnr.
1766
By
København V
Høringssvar
Der er en lang række problematiske forhold, som er fremhævet af Carsten Jallov i hans høringssvar, dem støtter jeg og af dem vil jeg særligt fremhæve:
Jeg er utilfreds med, at Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning valgte at overhøre samtlige protester og alternative forslag i deres indstilling og beslutningsforslag til Borgerrepræsentationen under henvisning til tidligere vedtagne rammeplaner for udviklingen i Sydhavnen (Kommuneplan 2009 og 2011). Dermed undlod kommunen at belyse
og beskrive alternative løsninger, som kunne have løst de store miljømæssige problemer som lokalplanen nu slås med.
Jeg er bekymret over at man ikke tilstrækkeligt har taget hensyn til, at Kystdirektoratet finder, at det i den forbindelse blandt andet skal belyses, hvorvidt etablering af boligprojektet kan ske uden at inddrage et areal på søterritoriet
Alle ønsker en bæredygtig og rimelig udvikling af Enghave Brygge, som tager hensyn til områdets kulturminder, landskabsmæssige værdier, eksisterende beboere og foreninger i området, samt kommunens ønsker om at tiltrække flere borgere til København. Det reflekteres dog ikke i de foreliggende forslag.
Det har fra flere københavnske politikeres side været fremhævet at lokalplanen for Enghave Brygge er et resultat af Helhedsplan Sydhavnen 2002, og at denne plan ikke kan fraviges, eftersom Borgerrepræsentationen behandlede denne plan allerede i 2002 (underforstået: borgerne har allerede haft mulighed for at påvirke planen tilbage i 2002). Der er et stort behov for at give borgerne mulighed for at give deres holdninger tilkende.
Der er således al mulig grund til at genoverveje en 12 år gammel Helhedsplan, baseret på en enkelt hollandsk arkitekts visioner for at skabe et nyt ”Amsterdam” i Københavns Sydhavn.
I VVM's Kapitel 6: Landskab og omgivelser Er jeg enig i at opfyldning af havneløbet kan ikke erstattes af smalle kanaler. De smalle kanaler mellem husene vil ikke blive anvendt af folk ude fra og har alene en begrænset værdi.
Bekymrrende at der er blevet anvendt manipulerende tegninger og billeder.
Der mangler vurdering af kastevinde og blæst i forhold til gående og cyklister i området.
Den unødvendig udgravning af 30.000 m2 kanaler og efterfølgende unødvendig landindvinding af 35.000 m2 havneløb medfører en kæmpe ekstra og unødvendig miljøbelastning. Opgravning og flytning af ca. 300.000 tons jord (delvist forurenet) samt etablering af ca. 5,4 km spunsvægge og nyt bolværk af importeret træ, kan umuligt karakteriseres som ”bæredygtigt” byggeri.
Der bør foretages en vurdering af de de negative konsekvenser for områdets kulturarv. De kan ikke direkte opvejes af de nye bymæssige og arkitektoniske kvaliteter, som realiseres med Enghave Brygge projektet, hvis ikke man tager hensyn til at der skal være et liv i området.
Vi har behov for at have adgang til vand, liv og havnen, som befolkning i København. Ikke bare for de beboer, som kommer til at bo ved havnen.
Den ekspropriation af land langs Øresund for at gøre den tilgængelig for befolkningen, skal ikke skulle gentages i København. Sørg for at vi alle får
adgang til den herlighed, som er vores vand, lys og luft. Vores havn. Det skal være en del af vores dagligdag ikke bare ejendomsmæglernes annoncer.