Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Viborggade - lokalplan 510
Oprettet:
26. august 2014
Svarnummer:
5
Indsendt af
Anders Poulsen
Virksomhed / organisation
JAM I/S
Postnr.
2100
By
København Ø
Høringssvar
JAM er generelt positivt stemt for ændringsforslaget til lokalplanen. Vi har dog 2 bekymringer.
1.
JAM beskæftiger sig til daglig med lyd til TV, Film og Reklamer og er ekstremt følsomme over for lydgener ifbm. byggeriet. Vores studier som ligger lige klods op af byggepladsen, er bygget efter alle kunstens regler der gør dem så godt lydisoleret fra både udefrakommende og indefrakommende lyd. Men alligevel vil bankelyde med eks. spunspladebanker udgøre en enorm trussel for vores virksomheds eksistensgrundlag i hele byggeperioden. Vi henstiller derfor til at der bliver indskærpet at byggeperiodens støjgener skal foregå indenfor max. 3 uger, og at virksomheder som vil blive berørt herved, bliver varslet dette minimum 2 uger før igangsættelsen af det støjende arbejde.
2. Mht parkering er det nødvendigt for vores kunder at kunne parkere nær studierne, da der ofte skal transporteres instrumenter til og fra optagelser. Derfor håber vi at der vil blive taget hensyn til at der minimum skal være 20 parkeringspladser til erhvervsbebyggelsen placeret på Viborggade 70, alternativt at der holdes 4 parkeringspladser ledige til JAM og vores virksomheds kunder.
Vi håber at I vil tage hensyn til erhvervslivet i området, som bidrager til over 140 arbejdspladser i bare Viborggade 70.
Venligst, Anders Poulsen