Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende København som Julemarkedsby
Oprettet:
16. juni 2014
Svarnummer:
11
Indsendt af
Savannah Bell
Postnr.
2300
By
Kbh S
Høringssvar
Ikke om jeg begriber den kritik julemarkedet på Højbro Plads møder!!
At nogen beskylder det for at være lukket står mig helt uforstående!!
Som mor til 4 med børn i "alle aldre" (4 -15 år), har vi kun oplevet lige det modsatte! I denne skønne jule-oase midt i byens hektiske liv er vi hvert år mødt med åbenhed og varme, ligesom vi har nydt at handle i de mange boder. Det er da også blevet en fast tradition, når familien fra England er på besøg, at besøge Julemarkedet, fordi selv familien fra London synes, at markedet er SÅ hyggeligt og skønt at besøge!!
At markedet ligger placeret og er udformet som det er, gør det kun MERE attraktivt!! Man kan - både som voksen og barn - træde ind i en verden af hygge og julestemning. Skulle dette julemarked begynde at integrere de omkringliggende forretninger vil kun være en skam og forringelse af den samlede oplevelse!! Idéen er jo, at vi handlende kan opleve noget nyt, anderledes og ganske særligt end alt det vi til dagligt ser i julehandelsens gadebillede.
Det er her, at byen kan differentiere sig! Og enhver storby med respekt for sig selv, ønsker vel at gøre netop dette på bedste vis.
Vi ønsker ikke endnu et julemarked, der minder om en festival af Søstrene Grene og Tiger (sagt med stor respekt for de respektive nævnte butikker!!!), men hver ting til sin tid!! Så lad julemarkedet på Højbro Plads stå som det, det allerede gør:
En berigende juleoase med kvalitet for HELE familien, åbenhed, varme og ÆGTE og AUTENTISK JULESTEMNING midt i byen!!