Høringssvar vedrørende Folkeskolereform - faglig udmøntning

Vanløse, 22. januar 2014 Høring - Folkeskolereform - faglig udmøntning Høringssvar fra forældrebestyrelsen for klynge Van4 Vi ser denne folkeskolereform som et skridt mod at tilføre skolerne (mere) pædagogik. Hvilke overvejelser og tanker er der blevet gjort for pædagogikken og de pædagogiske kræfter, der er tilbage på fritidsinstitutionerne? Nu der bliver mindre tid til fritidsliv for skoleelever, er vi interesseret i at få baggrunden og de dertil hørende overvejelser om perspektivet på elevernes hele dannelse og ikke kun uddannelse. Traditionelt set og groft skåret kan man sige, at skolen står for læring og fritidstilbudene skal lære børnene sociale kompetencer. I denne forbindelse synes vi, at man skal genoverveje hvad de nationale læringsmål skal indeholde. Kan målene indeholde selvdannelsesmål som at blive refleksiv, at lære sig selv at kende, lære at aflæse situationer, lære at indgå i forskellige fællesskaber og andre sociale kompetencer mv? I denne forbindelse mener vi, at det vil være relevant at inddrage pædagogerne, da det bl.a. er deres spidskompetence at vide noget om det. Vi mener, at de skal inddrages i hele processen, at opstille, udføre og evaluere målene. Vi mener, at man på denne måde bedre kan sikre børnenes dannelse til hele mennesker! Hvor skal pædagoger, der lægger timer på skolerne, høres? Hvis der er konflikter og /eller uoverensstemmelser eller pædagogerne er utilfredse med arbejdsrelaterede ting vedrørende skoletiden, hvor går de hen? Hvem skal tage sig af det? Nærmeste leder er på fritidshjemmet, herefter klyngelederen. De indgår ikke i MED-strukturen, da de ikke er ansat på skolen, men vi tænker, at det må være skolens ledelse, der er de nærmeste til at tage sig af ting, der vedrører skolen, eller? Vi undrer os over, at radikale kultur- og strukturændringer, som beskrevet tager tid, skal implementeres på relativ kort tid. Herunder skal interessenter tage ejerskab, men interessenterne er ikke blevet hørt undervejs og har derfor svært ved at påtage sig ejerskabets med lyst, men istedet påtager sig det med frygt. Vi håber på at alle interessenter, lærere, pædagoger, andre faggrupper, forældre og børnene, bliver inddraget ligeværdigt gennem resten af processen! Pædagogernes rolle som understøttende i undervisningen er utilstrækkeligt forklaret! Kan pædagogerne med særlig kompetence stå for undervisning? Kan pædagoger stå med ansvar/eneansvar/hovedansvar? Hvad får pædagoger i løn for skoletimer? Hvor mange forberedelsestimer får pædagoger? Hvordan kan pædagoger være ligeværdige samarbejdspartnere, både i forhold til lærere, andre faggrupper og forældre, når deres rolle er ubeskrevet? Det kunne vi godt tænke os nogle eksempler på. Den fremtidige folkeskole i København (bilag 1) "...det bedste afsæt for elevernes læring skal samtidig være omdrejningspunktet for samarbejdet mellem medarbejderne – lærere, pædagoger og andre faggrupper. Tanken er her, at der fremover skal være en højere grad af fælles vidensdeling, refleksion og ideudvikling i teamet..." (Side 9) Dette er et fantastisk udgangspunkt, som desværre ikke spejles gennem resten af teksten. Omtalen af pædagoger og andre faggrupper er IKKE ligestillet med lærerne. Kunne der i stedet stå skolens medarbejdere, da det refererer til ovenstående, implicit lærere, pædagoger og andre faggrupper? Den åbne skole (bilag 2) Ideen med at tilbyde valgfag på nærliggende skoler med specifikke ressourcer er på papiret fin, men er der blevet tænkt på transporttid? Eks. På katrinedalsskole har 4. årgang hjemkundskab på en nærliggende skole. Årgangen skal have 3 lektioner om ugen, men da der er ca. 20 min. gang til og 20 min. gang fra skolen får børnene 1 lektion mindre end det, der står på skemaet. 1 lektion om ugen går til gåtur i nærmiljøet! Det kan ikke være økonomisk rentabelt? Hvordan undgår man for meget spild tid? Vi ønsker at få uddybet, konkretiseret og få eksempler på kreativ undervisning. Kan man tænke fagene på tværs? Kan børnene lære matematik i håndarbejde og engelsk i hjemkundskab? Nye rammer for skolebestyrelser og fornyet skole-hjem samarbejde (bilag 3) Skolebestyrelser får fremadrettet vidde beføjelser og stor magt. Vi synes, at der mangler flere retningslinjer/rammer, som de skal arbejde i. Kunne man overveje at opstille flere retningslinjer/rammer for skolebestyrelsers arbejde? Kan forældrene have et råd under skolebestyrelsen? Rådet kunne "fodre" skolebestyrelsen med forslag som er diskuteret i rådet, ønsker og hvad der rør sig i forældregruppen. Lærerne har møder hvor de har mulighed for at diskutere forskellige ting, som de ønsker taget op i skolebestyrelsen. Ledelsen har møder, hvor de har samme mulighed. Eleverne har elevråd. Hvilke muligheder har forældrene? Gennem hele folkeskolereformen står der, at det er vigtigt at forældrene inddrages, at forældrene er en ligeværdig samarbejdspartner mv. Eksempler på dette ville påskønnes! Vi undrer os over og ønsker en forklaring på, at erhvervsliv/foreningsliv kan tilbydes 2 pladser i skolebestyrelsen med stemmeret, når pædagogerne/institutionerne ikke kan deltage med mere end 1 og denne er uden stemmeret. Forvaltningen foreslår at KKFO-ledere skal deltage i skolebestyrelsen uden stemmeret. Hvad med fritidshjemmenes pædagogiske ledere/klyngeledere? Hvem skal afgøre hvem, der skal sidde i skolebestyrelsen og repræsentere de omkringliggende fritidshjem? Har KKFO'er mere ret til en plads i skolebestyrelsen end fritidshjem? Skolebestyrelsen skal fremadrettet sætte rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse. Det skal efter førstkommende valg ligge på skolen, men inden foregå på fritidshjemmene. Kan fritidshjemmene inddrages i processen og få indflydelse på, selv bestemme, retningslinjerne, mens det ligger hos fritidshjemmene? Hvordan inddrages og høres pædagogerne? Kan rammerne blive så brede at fritidshjemmene selv kan fylde dem ud? Lektiehjælp, hvordan skal det forstås? Får børnene hjælp til at lave lektier, så de er lektiefri hjemme? ELLER får børnene hjælp til at spørge ind til hjælp igen? (Hjælp til at gå tilbage til læreren og spørge om hjælp). Nye valgfag (bilag 4) Se ovenstående under den åbne skole. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse (bilag 5) Se ovenstående under skolebestyrelsen. Pædagogisk Råd og Fælles pædagogisk Råd (bilag 6) Hvis Pædagogisk Råd og /eller Fælles Pædagogisk Råd bestod, kunne pædagogerne deltage, høres og have stemmeret her? Konsekvensændringer af styrelsesvedtægten for folkeskolen i København (bilag 8) MED-aftalen er indgået med forvaltning og faglige organisationer. MEN er pædagogerne inkluderet? Har man overvejet hvor pædagogerne skal høre til? Har man kun få timer, som pædagogerne vil have i skolen, og har et problem her, hvor går man hen med sin frustration? Hvem skal tage sig af det? Hvem har tiden til at tage sig af det? Gennem hele skolereformen har vi svært ved at se en anerkendelse af pædagogernes kompetencer. Det er ærgerligt, da vi mener, at de kan bidrage med meget i hele denne proces, både i planlægning og gennemførelse, men det er svært hvis de ikke ligestilles med lærerne både i det daglige og i de forskellige udvalg hvor der træffes beslutninger. På vegne af forældrebestyrelsen for klynge Van4 og i samarbejde med forældrerådet i Valhal Chili Brandorff