Høringssvar vedrørende Folkeskolereform - faglig udmøntning

HØRING - FOLKESKOLEREFORM - FAGLIG UDMØNTNING Til Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsudvalget Bestyrelsen for Møllegade Fritidshjem, Møllegade 25D, 2200 KBH N har modtaget Folkeskolereform - faglig udmøntning dokument nr. 2013-0222739, jvf. det udsendte høringsbrev fra Børne- og Ungdomsforvaltningen dateret 29. november 2014. Indledningsvis må vi dog konstatere at der stadig er meget få konkrete udmøntninger at kommentere på og forholde sig til, da udmøntningen en del steder har form som en hensigtserklæring. Møllegade Fritidshjems bestyrelse har følgende bemærkninger: Det pædagogfaglige indhold i den forlængede skoledag er i dokumentet fraværende. Vi er bekymrede for det manglende fokus på netop denne væsentlige del af de københavnske skolebørns hverdagsliv, da vi oplever, at mange børn – særligt efter udrulningen af inklusion i folkeskolen – har et stort behov for det pædagogiske personales særlige faglighed og fokus på barnets sociale relationer samt plads i gruppen. Vi frygter, at et manglende fokus på den pædagogfaglige dimension vil skade indlæringen hos både børn med behov for hjælp til indlæring samt klassens øvrige elever. Derfor ser vi muligheder i at inddrage personale fra – de til skolen – tilknyttede fritidshjem i forbindelse med den understøttende undervisning. Det pædagogiske personale kommer med en stor viden om eleverne og deres relationer og besidder derfor en uvurderlig ekspertise, som vi frygter vil forsvinde, hvis de ikke inddrages i klassens hverdag. Ved mere personale i klassen åbnes der samtidig for færre timer, hvilket vi mener vil være en fordel for alle elever. Dette vil samtidig medføre, at eleverne får mulighed for at være længere i fritidstilbuddene, og at Københavns Kommune kan leve op til målsætningen om, at der ikke skal fyres pædagogisk personale pga. folkeskolereformen. Der tages i dokumentet ikke stilling til, hvordan samarbejdet med bl.a. kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv skal styrkes. En af de ofte nævnte forhindringer er afhængigheden af frivilligt arbejde indenfor skolens åbningstid. Derudover kan vi være i tvivl om, om de frivillige kræfter har den fornødne kompetence til at varetage den pædagogfaglige opgave. Derfor foreslår vi, at man i langt højere grad indtænker de eksisterende fritidstilbud i netop denne del af udmøntningen af folkeskolereformen. Ved at indtænke fritidshjemmene som repræsentanter for lokalsamfundet, vil man imødegå flere udfordringer: • Man får adgang til fritidshjemmenes lokaler. På mange Københavnske skoler er netop lokalemangel et stort problem, da skolerne er presset til den yderste kapacitet, og der er ringe muligheder for udvidelse. • Man får uddannet pædagogisk personale til at varetage de dele af undervisningen, som ligger på fritidshjemmene. Kunne man tænke fritidshjemmene som ressource-centre, hvor skolen bookede sig ind på særforløb, som var i en fritidspædagogisk ramme? På Møllegade Fritidshjem vil man fx kunne varetage undervisningsforløb om bi-hold (vi har bistader). Det kunne også oprettes yogahold i De Gamles By for hele klasser og/eller grupper af børn med særlige behov, der har brug for en afgrænset aktivitet. • Man bevarer pædagogstillingerne lokalt på fritidshjemmene til glæde for både elever, forældre og personale. Afslutningsvis foreslår vi, at der åbnes for at den ekstra plads i skolebestyrelsen varetages af det ledende personale fra fritidshjemmene på skift, såfremt der er flere fritidshjem tilknyttet skolen. På den måde opfyldes dels målsætningen om ligeværdighed mellem faggrupper, dels får man på skolen mulighed for at se eleverne som hele individer, hvilket vil styrke deres mulighed for at leve op til de nye læringsmål.