Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Visionen - En havn af muligheder

Oprettet: 27. oktober 2013
Svarnummer:
45

Indsendt af

Charlotte Steffensen

Virksomhed / organisation

ScubaGear

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

HØRINGSSVAR I Københavns dykkercentre og -klubber uddannes der hvert år mange dykkere. Behovet for dykkersteder med nem adgang er derfor stort. Pt. er dykkerbanen på Amager Strand det eneste sted i København, hvor der må dykkes. I forhold til dykning er faciliteterne på Amager Strand gode og rigtig mange dykkere benytter dykkerbanen. Dog kan banen ikke benyttes til uddannelse, idet der er for lavt (og der er ikke indtænkt parkering for dykkere). Der er allerede i øvrige høringssvar forslået konkrete steder, som er velegnede til dykning. Disse forslag bakker ScubaGear op om. Nedenfor redegøres for, hvorledes dykning passer med Københavns Havns otte visioner: FLERE AKTIVITETER I HAVNEN Under havets overflade er der potentiale til flere aktiviteter. Qua dykning kan havnens område udnyttes optimalt. BEDRE ADGANG TIL OG FRA VANDET Bedre adgangsforhold kommer alle til gode - ikke kun dykkere. FLERE OPHOLDSSTEDER Flere dykkersteder vil automatisk bidrage til flere opholdssteder og mere liv. EN REN OG INDBYDENDE HAVN Allerede nu hjælper dykkere med at holde dykkerbanen på Amager Strand ren. Der samles dåser og andet affald. Dette kan udvides til konkrete oprydningsprojekter i Københavns Havn. EN HAVN MED EN SUND NATUR Dykkere er ambassadører for vandmiljøet/ sund natur. Dykkere uddannes til at tænke på naturen. EVENTS OG MIDLERTIDIGE PROJEKTER Hvert år afholdes der Dykningens dag, Divers Night, Kulturhavn og Kulturnat. Disse er alle eksempler på arrangementer, hvor dykning har spillet en rolle. VARIATION OG PLADS TIL ALLE Dykkerbanen på Amager Strand er et eksempel på, at der sagtens kan være plads til alle, hvor der foregår dykning. Københavns Havn er stor og der er gode muligheder for at etablere flere dykkerområder. Dog skal der selvfølgelig tages hensyn til bådtrafik og andre overfladeaktiviteter, der kan udgøre et sikkerhedsproblem. ScubaGear står gerne til rådighed ved spørgsmål til høringssvaret, ligesom vi også gerne indgår i en arbejdsgruppe eller lignende i forhold til sparring om mulighederne for dykning i Københavns Havn. Mange hilsner ScubaGear