Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Godthåbsvej - lokalplan nr. 502

Oprettet: 2. september 2013
Svarnummer:
24

Indsendt af

beboerne Himmerlandsvej 6th og 6 tv

Postnr.

2720

By

Vanløse

Høringssvar

Indsigelse mod lokalplanforslag 'Godthåbsvej med tilhørende kommuneplantillæg' Vi kan tilslutte os mange af de fremkomne indsigelser, men ønsker derudover at komme med nogle kommentarer. Vi er klar over, at vi bor i en storby, hvor ændringer i et områdes bebyggelse og trafik- og støjforhold må accepteres til en vis grænse. Vi er også klar over, at lokalplanforslaget omhandler 'et mindre område på lokalt plan', der formentlig ikke kræver en egentlig miljøvurdering efter miljøvurderingslovens § 3 stk.1 nr.1. Men, men: Det må samtidig være vigtigt for os alle, at kommunen fornyer bydelene med omtanke og stræber mod en forbedring og ikke en forringelse af de områder, der trænger til fornyelse eller udbygning. Vi mener kort sagt, at lokalplanforslaget er af for ringe kvalitet til at danne grundlag for at ændre de eksisterende forhold i planområdet. Forslaget bærer helt igennem præg af at være et 'venstrehåndsarbejde'. Der mangler navnlig en seriøs og grundig analyse af lokalplanforslagets trafikale konsekvenser for det omliggende byområde. Men realistiske oplysninger om håndteringen af varelevering og butiksbetjening mangler også. Hertil kommer, at det foreslåede nybyggeri, som det vises i planforslaget, vil blive det, som populært kaldes 'en øjenbæ' i husrækken. Det vil endda med sin fremskudte placering helt ødelægge muligheden for på en skånsom og gennemtænkt måde at forbedre og forny det lille eksisterende 'torv' udfor indkørslen til Frederiksgårds Alle. Beboerne på Himmerlandsvej 6 th og 6 tv (Frederiksgårds lle 7).