Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Ny Østerbro Skole - lokalplan 495

Oprettet: 2. maj 2013
Svarnummer:
29

Indsendt af

Peter Karbo

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Jeg synes idéen om at bruge de flotte bygninger fra det gamle Finsen Institut som skole er en god ide, men er bekymret området kan rumme så stor en skole som påtænkt mht. adgangsforhold, af- og påsætning af elever etc. Hvad værre er Kræftens Bekæmpelses ønske om at nedrive en villa på A.F. Kriegers Vej samt den 3. etages gule murstenbygning på Strandboulevarden for at kunne udvide administrationen marginalt. Overordnet set drejer det sig om afslutning af det historiske -vist nok - Danmarks ældste villakvarter bliver meget mere lukket og moderne bygninger vil fortrænge og indelukke det helt specielle område yderligere - det er jeg stærkt imod. At man vil rive bevaringsværdige/fredede bygninger ned er jeg helt uforstående overfor - det er jo netop for at beskytte dem mod forslag som dette, at de har den status. Sidst men ikke mindst kunne nedrivning af den 3. etages gule murstenbygning på Strandboulevarden i sig selv måske være en idé for at skabe mere luft og lys, men også en bekostelig affære når man tager i betragtning at det synes at være en velfungerende bygning med kun 50-60 år på bagen. Der er rigtig mange år tilbage i den. Men at rive den ned for at bygge en fem etagers bygning i stedet for, med det formål at få 2 ekstra etager til administration er vanvittigt. Man behøver ikke være Einsteing for kunne regne ud at det må blive Københavns dyreste kvadratmeter de 2 ekstra etager. Kræftens bekæmpelse synes at ødsle med de midler befolkningen stiller til rådighed for dem i tro om det går til en god sag. Det er skammeligt. Jeg har givet mit sidste biddrag til dem, hvis dette gennemføres. En administrationsbygning kan ligge hvor som helst. F.x i nærheden af BRIC eller i den nye Nordhavn etc. Eller man kunne leje nogle af de mange tomme etagemetre, der er i byen. En ny høj bygning vil tage sol- og lysindfald for rigtig mange beboere i området, et af områdets store kvaliteter. Så samlet set overvej den nye skoles størrelse endnu en gang og stop Kræftens Bekæmpelses vanvittige byggeplaner på området. Man kan frygte at det løb er kørt, da det vel var en præmis for Kræftens Bekæmpelse, hvis de skulle sælge de øvrige bygninger