Høringssvar vedrørende Enghave Brygge - lokalplan 494
Oprettet:
25. marts 2013
Svarnummer:
37
Indsendt af
lisa Rosenmeier
Virksomhed / organisation
beboer på Havneholmen
Postnr.
1561 V
By
København
Høringssvar
Til bliv hørt. Dk
Kære Politikere og borgere
Processerne omkring byggeriet.
Jeg tror I er blevet forført. Jeg tror ikke I har fået det rigtige grundlag at vurdere Enghave Brygge Lokalplan på….
Jeg forstår godt at man gerne vil give mange mennesker adgang til at bo ved vandet,
og det lyder da også skønt med kanalby med inspirerne billeder af Christianshavn,
Amsterdam, og Venedig og skønt ser det ud på det skønmaleri af en
lokalplansfremstilling med medfølgende lovprisende ord, som man har sendt ud til
borgerne i i høringsperioden. Grønt og luftig, taget i fiskeøjeperspektiv med flere sole
der stråler og lyser arkitekturen op. Og en havn så bred at man ikke kan se at man
faktisk har fyldt havnen op med 1/3 del af den størrelse den har nu.
Dong bygningen ligner et lyst og let renæssance slot, med grønne omgivelser og ikke
den markante og tunge industrimastodont den er. Måske er det slet ikke København
denne billedløgn er placeret i ? For hvor findes de grønne ubebyggede område og
parkerne? Ja, de eksisterer ikke i virkeligheden! Disse har den funktion for byggerier
skal se lavere og luftige ud, end de massive betonbygninger i virkeligheden vil
fremtræde. De ikke har intet med Christianshavn, eller Venedig gøre proportions
mæssigt, men er i sandhed mere sammenlignelige med den analogt proportionerede
og samme retning vente og mørke forblæste ”kanal med promenade” mellem
Fisketorvet og Havneholmens proportioner.
denne ”kanal med promenade” er en skandale i sig selv, for den rummer et meget smuk vue mod nord gennem havneløbet, som fuldstændig forglemmes i jagten på høje byggekvoter.
I det udsendte materiale er de nye påtænke bebyggelser vist lavere end Havneholms byggerier, som ellers ligger længere væk, selvom de i virkeligheden er højere og at der
formentlig også, som der bygges på resten af Havneholmen lige nu, gives dispensation til både at bygge i højde og bredde – så meget at man endog går hel ud til fortorvet og helt til kant til ”kanalen med promenade” bag Fisketorvet.
Og der nævnes ikke et ord om at man vil fylde havnespejlet op med 1/3 del og bygge højt ude i vandet eller bygge ud i Tømmergraven, så Tømmergraven mørklægges i vinterhalvåret.
En ting er det udsendte høringsmateriale, men at finde rundt i kommunens materiale og instanser, for at finde frem til hvordan ser det egentligt ud? ”Hvem har
nøglen til boldskabet”? Hvem er den eller de egentlige ansvarlige? , er yderst
vanskeligt, og vi er blevet kastet rundt mellem instanser og forlydender som viser sig ikke at være rigtige. Snart er det for tidligt at kommentere og snart er det for sent.
Bare det at ”man” ikke finder det nødvendig at lave en model i 3 d som sammenfatter
alle de eksisterende, de ny igangsatte og igangsættende områder, gør at det kan være
svært at gennemskue hvad der egentlig er gang i både for planlæggere og borgere. Hvilket professionelt arkitektfirma bygger ikke en model, hvis man vil lave kvalitets arkitektur, og her mener man altså, at man kan lave en hel bydel uden en fysisk sammenfattende model?
Nu er den manglende demokratiske proces for os borgere i denne her sag , et helt
emne for sig selv, som bør gennemgås. Faktisk burde høringen burde gå om ,for den
foregår på falsk grundlag: man har sendt en ”billedløgn” ud som intet har med de
faktiske forhold at gøre. Og Fx nævner man slet ikke at man fylder havnen op med 1/3 del, eller at man bygger ud i Tømmergraven foran de eksisterende bygninger.
Og dykker man ned i oplægget til lokalplanen, så fortætter skønmalerierne… Christianshavn og
Amsterdam-proportioner har intet med disse proportioner at gøre. Disse bygninger er
højere mere lukkede, kanalerne smallere og dermed mørke og kolde. Der er
ingen husbåde, eller bådliv inde i kanalerne, og alt andet en måske en kajak vil have
problemer med at sejle derinde, hvis ikke man laver en ensretning af kanalen.så en
kajak kan sejle af gangen…. Den bredeste ”kanal med promenade” har samme
proportioner som den bag Fisketorvet. Ja, den hvor man igen forpassede changen for
at lave noget særligt fra et sted med en fantastisk beliggenhed.
Og i planen har man ”glemt ” at spørge alle os som bor herude eller som bruger
vandet og ved hvad der er det særegne og kvaliteterne ved dette område. Og langt de fleste med lokalkendskab har skrevet under på protesten under www.havnelauget.dk eller likes og været aktiv på www.facebook/ladKøbenhavnsHavnLeve. I skrivende stund 888 personer). Jeg ved ikke hvor det sker men noget går galt mellem borgerne, forvaltningen og de ansvarlige stillingstagere…
På procesplanet må det være en omhøring, og en høring på et sagligt og ansvarligt
perspektiveret grundlag, fx en model i 3 d med de omgivende lokalområder
inddraget. at politikere såvel som borgere kan tage stilling.
----
Intentionen om at lave mange komme til at får adgang til vandet og eller bo ved
havnen er fin, og man kan bygge langs de eksisterende kajer og man kan lave kanaler
( Hvis giftgrunds undersøgelserne tillader opgravninger) inde på land, og der ER ikke udviklede områder omkring Dong værket, og tillige kunne man tænke i, at lave tunnel i stedet for 6 spor på Kalvebod Boulevard og Vadsbygade, men ideen om af fylde havnen op og tage af vandspejlet. Er en rigtig dårlig ide.
1.Havnen som KøbenHAVNS identitet og profil.
For det første er København en HAVN og dette er det sidste stykke havn som er
tilbage i Københavns Havn. Både pumpehuset, Uniscrap og Dong bygingen fortjener
at blive i deres kontekst, og at man bygger i forhold til disse bygninger frem for
”plasteret” dem inde.
Havnen er Københavns åndedræt, det er her man kan se himmelen og lyset , ja
hvordan vejret virkeligt er, det er her man man mærke vinden og se langt mod syd
eller langt mod nord. Havnen og vandet er en ressource vi bør værne om den og
værne om det rene vand, værne om lyset og de hurtigt forandrende lysskift man kan
se herude. Det er her man må ud og trække vejret , når storbyens tæthed bliver for
meget.
Vandspejlet kaster en masse lys op over byen. Og det lange smuk kig nede og op og
ned gennem havneløbet med alle de forunderlige og pludselige vejrskift, bør bevares
og tværtimod fremhæves på anden kunstnerisk æstetisk vis og være tilgængeligt for
alle.
Ikke bare vil byggeriet fylde det vil også kaste skygger over både vand og meget af
det eksisterende byggeri. Havnen bør ikke tilplastres med mere højt betonbyggeri og
den bør ikke mørkelægges yderligere end det allerede planlagte og vedtagede byggeri
rundt omkring allerede og ellers gør.
Man kan bygge til inde på kaj og ikke ude i vandet. Hvad enten det gælder
havnespejlet, søerne, HC Ørsteds Parken, eller Gentofte Sø for den sags skyld, vandet
er vores Københavnernes. Så det bør man ikke bare lige inddrage og sælge til
udenlandske investorer…. Vandet bør fredes. Kan det virkelig være rigtigt at man bare kan lave et så stort indgreb uden at det er i strid med lovginingen?
København er en havn og ikke en kanalby. Ja man kan lave en kanalby og det er man
velkommen til, men ikke ude i havneløbet.
København HAVN er en del af Københavns identitet. Den skal man værne om, kan
ikke lige erstattes, med en ”mørkelagt kanal med promenade ” ala den bag
Fisketorvet.
Vi hører igen igen, at investor fik lov til at bygge i forbindelse med Sydhavnsplanen i 2002 , da der blevet lavet en helheds plan, men hør lige følgende referat fra den gang:
Vandarealerne er stedets største attraktion og
dermed den herlighedsværdi, som den fortsatte byudvikling skal baseres på.
Idéoplægget til den forestående bybygning i fokusområdet prioritere
boligbyggeri langs med eksisterende kajstrækninger og langs med nye
kanaler. Der skabes en "vandlabyrint", som opdeler området i en
række karreer med en mangfoldighed af boligtyper. Den karakter
givende "Boulevard" giver med sin træbeplantning kvarteret et stort
grønt træk som pendant til den livlige havnepromenade ud imod
havneløbet. En omhyggelig proportionering og farvesætning bidrager
til oplevelsen af et nyt Christianshavn. Og senere
Langs med havneløbet kan der opføres boliger, placeres
husbåde og anlægges lystbådehavn.
Citater fra Økonomiudvalgets møde 08.10.2002:
Der står langs med ikke ude i det!
2.Planen i en større sammenhæng.
Ses Enghave brygge planen i en større sammenhæng, kan det undre at man overvejer
overhovedet bygger ud i vandet. Der er flere endnu ikke bebyggede områder bag, og
man kunne med fordel inddrage disse en en helhedtænking fremfor at bygge så
massivt og ude i vandet!
Dong værket, Uniscarp bygningen og det Lille fine druknekapel fortjener en bedre
løsning. Det er historiske huse, og da Vesterbro samtidig er i underskud med grønne
områder og disse huse ligger på det sidste stykke havn på Kalvebod Brygge siden,
kunne man passende arbejde med et grønt område især på Nordstykket måske med glaspavilloner til livá la Torvehallerne, så stedet også kan bruges om vinteren. Hvis man ikke afsætter dette område til offentlig indbydende adgang, i et eller grønt udsultet Vesterbro, er der intet grønt på denne side fra Langelinie og helt til efter Sjællandsbroen. Ja, man kan gå over på fælleden via en kommende gang bro, men hvorfor skal Kalvebod Brygge siden, som egentlig er solsiden og vandet som skal bære alle de store bygnings volumener, mens man bygger luftigere på Islands Brygge som også har fælleden?
Amager fælled er et fantastisk område at have så nær Københavns Centrum, men
havnespejlet og vandet er mindst lige så vigtigt, hvis ikke vigtigere. For vandet
afgiver så meget lys til byen, er rent og bruges til alt muligt sejlsort, kajakroning ,
roningning brætsejlads, svømmere , badende ogfolk som bare har brug for en stille stund for dem selv på bolværket…
Man har bygget Sluseholmen og de andre områder dernede, og man bygger massivt
på Artillerivej syd nu, man har presset Havneholmen helt op i bebyggelsesgrad på så
det ligner en fortsættelse af Kalvebod Brygge vi nok kan enes om ikke er hverken hensigtsmæssigt, eller arkitektonisk skønt, og man tilbygger tillige Cirkuspladsen. Man tilbygger Plaza Pladsen pladsen bag Fisketorvet, og ja der gives dispensationer til at gå i højden og bredden , så det eneste åndehul der er udsynet på vandsiden og ja der vil man så også bygge foran…
Og alle os som som bor her omkring på Havneholmen, Skibroen, alle ro klubbberne i området, andre husbåde,forskellige bådklubber, nye tilflyttere i Havnevigen, beboere i fra Nokken og alle de andre nye som gamle fra Islands Brygge, Sluseholmen og folk fra Vesterbro og Indre By som kommer her ud bruger vandet. Så vandet bruges.
Mange lejligheder og rækkehuse her ude er blevet solgt som med havnen og vandet som attraktion. Mange har kajaker i kældrene etc. Alle vandbrugerne både dem som er her og dem som kommer til, alle skal nu ligge ude i sejlrenden side om side med store både og de hurtigsejlende speedbåde og andet , og i sejlrenden er strøm og vindforhold meget mere voldsomme og anderledes end der hvor man sejler ,og det bliver langt mere risikabelt.
3.Planen mere lokalt.
Salg af boliger med havneudsigt
På Havneholmen , især den række bygninger som vender mod syd og syd øst vil blive
slemt berørt af det nye byggeri. Ikke bare tager man lyset og det lange havne view
som arkitekterne bla. Lene Tranberg netop har arbejdet med i forhold til at skabe lyse
lejligheder som åbner sig mod vandet. Det er et fint arbejde og Kommunen er selv en
af de mange prisgiverne af dette byggeri, så derfor desto mere synes det absurd at man lader hånt om det ved at bygge tæt foran mod syd og ud i vandet mod sydøst.
Bygningerne ligger noget tæt, men da de fleste har et lille eller stort kig til den store
lysende flade på vandet, kan man leve med at trække gardinerne for, når man vil have
fred for naboerne til to sider. Men bygger man som vist på Enghave Brygge tager
man lyset værk, og luften ud, er der intet friskt og langt udsyn, men masser af indkig
og ja folk på Havneholmen og langs Tømmergraven har vel ikke købt en udsigtlejlighed for at skulle leve med gardinerne trukket for.….
Man har i en årerække solgt boliger med og lys og havneudsigt og mange har fået at
vide at der først ville blive bygget længere nede på Enghave Brygge efter de gamle
bevaringsværdige bygninger Uniscrap det gamle Olsenbanden film optagelseshus ,
hvor pengeskabet står der endnu, og det lille hvide druknehus med en gangtunnel
under havnen til Fælleden. Og max 4 6 etager. Man har virkelig skulle grave dybt for at kunne finde noget om og i den gamle lokalplan fra 2002 der fortæller at der skulle
være givet ret til at bygge i ude vandet.
Det har ikke været muligt for de fleste at finde noget ved at om planerne på og ud for
Enghave Brygge, og det har været helt umuligt at finde ud af at man ville også ville
bygge ud i Tømmergraven såvel som Havnen. Og bondefanget føler de fleste sig
også, når det inden for et år eller to efter at have købe en dyr lejlighed på prisniveau
fx 55.000 kr pr. M2 med havneudsigt viser, at havneudsigten har man ikke, og væk er også sollyset i vinterhalvåret også, tilgengæld vil din udsigtslejlighed forvandles til et menneskeakvarie for mange udefrakommendebetragtere, hvis man da ikke vil leve med gardinerne trukket for hele tiden.
Undres gør man - ser at afbildninger af lokalplansgrænser bare kan flyttes. De
grænser som før lå langt nærmere på Enghave Brygge, ligger nu lagt tættere på
Havneholmen.
Vred bliver man over at være blevet ”bondefanget” og værre bliver det, når man kan
læse at Nordicom på det seneste har fået ”lobbyet” sig til en yderligere forhøjet
byggeret lige foran sydsiden af alle de nu privatejede lejligheder, og altså ude i
vandet og sådan, at det fine pumpehus nu skal lide den kranke skæbne at blive sat i
skruetvinge mellem to store fæstningsværker. Og ja, det er heller ikke for at sætte
gang i danske byggeri, det er for at videresælge det til udenlandsk investor. Hvem er
den ansvarlige som har ladet sig besnære? Det er et stort tab af vand og fantastiske
potentielle muligheder, det er en hån mode brugerne af vandet og området, en
personlig krænkelse, et økonomisk tab for de mange som har købt bolig herude, og et
meget dårligt og på sigt dyrt image for København, især hvis man ønsker at tiltrække
flere skattebidragere.
Hvor går det galt? Er det mæglerne som snyder og som man ikke kan komme efter
juridisk? Eller er det lovgivningen? Eller kunne mæglerne vide bedre? Og har de
pligt til at oplyse om og når en lokalplan ændres til noget helt andet. Og kan det være
rigtigt, at man som køber ikke som med alt muligt andet kan lade handelen gå tilbage?
Eller rejse krav. For det er indlysende at mange hustande som berøres på
havneholmen, både på den ”drøm” der er købt som vidste sig snyd og på et markant
økonomisk tab.
Kære Politikere og beslutningstagere kom her ud på Havneholmen og se selv. Her er lagt røde bøjer ud hvor til opfyldningen går, og se for det virker meget voldsommere herude end på jeres fremstillinger.
Endelig er der så hele den anden havnehistorie, den om, at hvor der ligger mange
tons kviksølv og Diosin andet forurening på bunden, som måske kan hvirvles op ved
strømændringerne, pga af en så massiv opfyldning og det er giftgrund man vil grave
kanaler i. Men jeg vil overlade det til eksperterne på dette område at kommentere.
Jeg vil holde mig til det æstestisk byplansmæssige. og ja: bør man tænke helt
anderledes end i 2002, for er der sket meget med ”fremtidens byggeri” i forhold til
byplaner og klimaændringer?
Jeg håber I besinder Jer. Erkender denne plan ikke virker. Sæt nogle af landets
dygtigste folk på, og samarbejd med brugerne af området, inddrag de tilgrænsende
indbyggede fra området og find frem til at andet byggeri, som bliver på land og som
har ”menneskelige scalaforhold,”og langsigtet fremtidig holdbarhed frem for at sælge ud af det område som netop rummer en masse muligheder for København både nu og i fremtiden.
Kan man bare stjæle Københavns havnespejl og sælge det? Hvad bliver det næste? At man sælger en række huse mere ude i vandet hele vejen langs Islands Brygge siden. Højhuse på Amalienborg slotsplads, to rækker huse og en motorvej på taget hen over søerne…eller en halvtange med alm. højhusbyggeri hele vejen fra Hellerup til Helsinør ude i Øresund? Nej værn om vandet. Det er det sidste havneareal i Køb-en-havn. Det fortjener bedre end Solgt-havn!
---
PS. Og husk lige grafitti muren, hvem ved hvad den egentlig er værd som
kunsthistorisk objekt, det er Europas længste, har været øvested for mange, der er mange fine billeder som afspejler vores tid og tænk måske har ”Banksy” selv været forbi…
Lisa Rosenmeier
Beboer på Havneholmen billedkunstner, og ideudvikler, tidligere ekstern lektor på Institut for Visuel Kultur, KUA og underviser på bl.a Zentropa WokrZ samt Designskolerne.