Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Ny budgetmodel for rengørings- og gårdmandsområdet på daginstitutioner
Oprettet:
15. august 2012
Svarnummer:
60
Indsendt af
Edith Jakobsen
Virksomhed / organisation
Hudegårdens Udflytterbørnehave
Postnr.
2200
By
København
Høringssvar
Solrød Strand den 13. august 2012
Høringssvar vedr. omlægning af rengøring og gårdmandstimer
Vi vil ikke underkende, at der kan være legitime og gode grunde til at ændre kriterierne for tildeling af rengørings- og gårdmandstimer.
Ikke desto mindre finder vi det særdeles urimeligt, at Hudegårdens Udflytterbørnehave med et slag skal beskæres med 65,06 % svarende til 262.393,52 kr. Disse penge kan kun hentes hjem på personaleressourcer, altså de ”varme hænder” i børnehaven. Det får konsekvenser for Hudegårdens Udflytterbørnehave s fremtidige personalenormering samt den fremtidige service overfor brugerne.
Vi betvivler i høj grad besparelsespotentialet, idet besparelser på 2 gange 5 mio. kr. alt andet lige må vurderes at få store konsekvenser for rengøringsniveauet i de enkelte institutioner – med de afledte konsekvenser, der følger af det: større sygefravær hos børn, voksne og forældre.
I den forbindelse er der flere punkter vi gerne vil bede politikkerne om at tage højde for;
• Det fremgår af materialet at der kun tildeles gårdmandstimer til udendørs opgaver. I dag bruger vi gårdmanden til at løse mindre indendørs opgaver såsom at skifte pærer, rense afløb, hænge billeder op, afkalke vandhaner samt lufte radiatorventiler mm.
Vi anmoder om, at der fortsat tildeles timer til sådanne opgaver.
• I høringsmaterialet er det nævnt, at prisen er regnet ud således at opgaven kan løses af Københavns rengørings- og gårdmandskorps.
Vi har mundtligt fået oplyst, at det også gælder udflytterbørnehaver. Vi vil gerne have, at det skriftligt fremgår i høringsmaterialet, at det gælder udflytterbørnehaverne og at det konkret fremgår at Københavns Kommune kommer ud til Solrød Strand (i vores tilfælde) og udfører arbejdet til den fastsatte pris.
• Konsekvens for Hudegårdens Udflytterbørnehave er som nævnt en besparelse på 262.393,52 kr. (65,6 %).
Set i lyset af den store reduktion, vil vi gerne høre til muligheden for at indgå en aftale om indfasning (over 3 år etc.) af beløbet, så vi ikke allerede i januar 2013 står med den fulde besparelse.
Venlig hilsen
leder
Charlotte Moberg Strand
og
Edith Jakobsen
Formand i bestyrelsen
flytterbørnehave