Høringssvar vedrørende Ny Strandboulevarden
Oprettet:
23. maj 2012
Svarnummer:
9
Indsendt af
Sara Olsen
Virksomhed / organisation
Ejerforening Heibergs Have
Postnr.
2100
By
København Ø
Høringssvar
Høringssvar vedr. Ny Strandboulevarden - sag 3500510 - fra Ejerforening Heibergs Have, Rosenvængets Hovedvej 46-48, 2100 København Ø
Som ejerforening, der støder op til Strandboulevarden, har vi følgende bemærkninger til de forslag, der er sendt i høring:
1. Afledning af regnvand ved skybrud:
Afledning af regnvand ved skybrud bør tænkes ind i projektet, da Østerbro herunder området omkring Strandboulevarden blev massivt ramt ved skybruddet over København den 2. juli 2011. Specielt scenarie B muliggør skybrudssikring. Der nævnes i oplægget etablering af regnvandsbassiner og render.
2. Adgangsforhold til ny Østerbro Skole:
Der bør tages højde for etablering af gode tilkørselsforhold herunder gode af- og pålæsningsmuligheder på Strandboulevarden ved den kommende ny Østerbro Skole, da det forventes - og findes mest hensigtmæssigt - at den primære adgang for biler til skolen sker herfra.
Vi håber, at det er muligt at tage disse betratninger med i det videre arbejde med projekt Ny Strandboulevarden.
Med venlig hilsen
Ejerforening Heibergs Have