Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Skoledistriktsændringer 2012-13

Oprettet: 2. september 2011
Svarnummer:
72

Indsendt af

Svend Hansen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Høringssvar vedr. skoledistriktsændringer omkring Skolen ved Sundet. Baggrunden for at deltage i debatten er, at jeg har boet i mit barndomshjem i 70 år midt i skoledistrikt Skolen ved Sundet. Jeg har selv gået 10 år på skolen, vores 3 børn har gået på skolen, og jeg har også siddet i skolebestyrelsen. Jeg har forsøgt, at sætte mig ind i de baggrundsoplysninger det har været muligt at fremskaffe og er lidt rystet over det beslutningsgrundlag der er blevet anvendt ved forslaget. Jeg hæfter mig ved, at man for mig at se har sat 4 rimelige kriterier op: Kapacitetsudnyttelse - Elevsammensætningen - Trafiksikkerhed - Forældrehensyn - men i vores distrikt holder rimeligheden så op! - ingen af de 4 opfyldes positivt ved flytningen af rode 377!!! - jeg vil ikke gennemgå de 4 kriterier - det har andre fra boligområdet gjort så glimrende, bare konstatere, at man i de fleste andre sammenhænge, ja, så ville man da finde på en bedre løsning. Det har forvaltningen så ikke kunnet, så derfor foreslår jeg en anden og for mig at se bedre løsning, som forvaltningen så bedes regne på - og så fortælle mig - hvorfor deres er bedre end min. Jeg mener også, at jeg har opfyldt deres egne kriterier meget bedre end de selv har i deres forslag. Jeg vedhæfter mit forslag som et PDF kort, hvor pil 1 området (Krimsvej, rode 376) flyttes til Lergravsparkens Skole. Pil 2 og 3 er rode 377, her flytter jeg pil 2 til Lergravsparkens Skole og pil 3 tilbage til Skolen ved Sundet. Jeg regner med, at denne løsning kan holde i nogle år - og så er jeg overbevist om, at kommunen indser nødvendigheden af en helt nybygget skole - man kunne jo placere den i det næste store planlagte byggeri ved Strandlodsvej, hvor der jo igen kommer en masse nye mennesker til området.

Materiale: